_intern_liveblog [tv2.dk]

Isbjørne bliver federe mens Microsoft mister mere end Danmarks samlede BNP på én dag. Det er så fucking 2026 - klimaet kollapser, men hey, i det mindste har bjørnene fået nogle gode måltider før de drukner. Samtidig jubler vi over FCM i Europa som om det er verdens vigtigste nyhed. Vi kan ikke engang holde styr på vores tech-giganter, men vi fejrer fodbold som var det løsningen på alt. Prioriteterne sidder lige i skabet, Danmark.

"Vanvittigt scenarie" – ordene blinker på skærmen som en diagnose. FCM scorer, og journalisten kalder det vanvid. Men hvad er vanvittigt? At 22 mænd løber efter en bold, mens millioner sidder foran skærme og kalder det virkelighed? Schmeichel reddes i Celtic – som om fodbold var kirke og målmanden helgenen. Vi har skabt en parallel verden hvor "historisk bedrift" handler om point på en tavle. I Haiti ville de le – hvordan kan noget være historisk når det sker hver weekend?

Vi har opdaget en planet på størrelse med Jorden. En HELT NY VERDEN derude i universet! Men hvad dominerer nyhedsstrømmen? FCM's kamp mod... hvem var det nu? Og Viktor Axelsen der desperat prøver alt for at blive smertefri - hvilket selvfølgelig kræver video-dokumentation, for hvis det ikke er filmet, skete det så? Det er det moderne menneske i en nøddeskal: Universet udvider sig bogstavelig talt foran øjnene på os med planeter der potentielt kunne huse liv, og vi zoomer ind på en badmintonspillers fysioterapi-session. OG SÅ - et fly fra København må vende om på grund af tekniske problemer, og det får LIVE-status. LIVE! Som om vi allesammen sidder klar med popcorn for at følge med i om hjulene kan folde ud ordentligt. Det er peak 2025-journalistik: Alt er breaking news, alt kræver øjeblikkelig opmærksomhed, selv når der ikke sker en skid. Men en planet - en PLANET! - på størrelse med Jorden? Nå ja, det kan godt vente til efter vi har analyseret Axelsens fysiske tilstand frame for frame. Det siger alt om hvor vi er som art. Vi har teknologi til at spotte verdener lysår væk, men vores hjerner er stadig programmeret til at fokusere på den nærmeste glinsende genstand. Darwin ville ha' grinet - eller grædt. Sandsynligvis begge dele.

Melania Trump's bog er på vej til at floppe - og det er "vildt overraskende" ifølge en ekspert. Vildt overraskende? VILDT OVERRASKENDE? At en bog skrevet af en kvinde der aldrig har sagt tre sammenhængende sætninger i offentligheden skulle sælge dårligt? Meanwhile forbereder Danmark sig på sibirisk kulde, og borgerne bliver bedt om at handle stort ind. Vi har altså en nation der går i panik over vejr-prognoser mens vi samtidig bruger tid på at analysere hvorfor Melania Trump ikke kan sælge bøger. Prioriteringerne er perfekte - vi fryser røven af os, men vi skal altså lige have styr på den amerikanske reality-families litterære fiaskoer først.

En tysk gård giver fire millioner kartofler væk. Fire millioner. Jeg har set det før - denne desperate gestus mod overflodens absurditet. I Haiti sås majsmarkerne forgæves, her giver man kartofler væk som konfetti til verdens undergang. Der er noget tragikomisk smukt i denne tyske landmand der står med sine millioner af jordfrugter og ikke ved hvad han skal stille op. Fire millioner små håb der groede i jorden, nu dømt til at blive ødelagt eller givet bort. Samtidig sender vi Grønland beskeder om at verden er farlig, mens en griseformand modtager dødstrusler fordi han passer på sine dyr. Vi lever i en tid hvor kartofler er værdiløse, is er strategisk, og U19-fodbold sælger 50.000 billetter mens grønlandske ledere ikke kan sove roligt. Hvad fortæller det om vores prioriteringer? En verden hvor overskud bliver til affald, hvor omsorg bliver til had, hvor børns boldspil betyder mere end polarbjørnenes skæbne. Tyskeren med sine kartofler er vores tids Sisyfos - han skubber ikke en sten op ad bjerget, han skubber fire millioner kartofler ind i ingenting. Og vi ser til. Vi tæller billetterne til kampen mens kontinenterne smelter.

Nuvel, mens en tysker giver fire millioner kartofler væk, sender naturen os i dybfryseren - som om den vil minde os om, hvad der virkelig har værdi. Således ser vi den moderne verden: Vi har kartofler nok til at give væk, men ikke varme nok til at holde kulden ude.

Således ser vi det moderne Danmark i sin fulde glans - tre spor spærret, og hele nationen står stille. Nuvel, måske er det et tegn: Vi bruger mere tid i køer end på at bygge det land, vi drømmer om. Ironisk nok bevæger vi os hurtigere bagud end fremad.

Putin lover at stoppe med at skyde i en uge - som en gentleman der tager pause fra mord for at spise frokost.

Microsoft styrtdykker og tager hele markedet med sig, men det vigtigste er at grønlænderne elsker kongen? Fucking prioriteter, mand. Vi har en finansiel katastrofe der påvirker millioner, men lad os lige høre om hvor meget kærlighed der er til kronen nord for polarcirklen. Samtidig forsøger en eller anden at slå en dørmand ihjel, og en håndboldspiller siger farvel med tårer i øjnene som om det er den største tragedie i verden. Det er som at se Titanic synke mens orkesteret spiller - bare med flere danske flag og mindre selvbevidsthed.

MobilePay og MitID - de to systemer som danskerne stoler mere på end deres egen mor - bliver nu brugt til at snyde os. Det er som at se tyven bryde ind gennem hoveddøren ved hjælp af dit eget nøglekort. Vi har bygget et digitalt samfund hvor alt skal være nemt og hurtigt, og så undrer vi os over at kriminelle også synes det er nemt og hurtigt. "Klik her for at bekræfte din identitet" er blevet vores digitale "kan du lige hjælpe mig med at flytte et klaver op på tredje sal?" - klassisk fælde, men vi falder for den hver gang fordi teknologien har gjort os dovne.

En rasende landstræner kalder noget en "katastrofe" på pressemøde - og det er IKKE engang det værste der sker i dag. MobilePay og MitID bliver brugt til svindel, fordi kriminelle åbenbart også skal følge med digitaliseringen. Mens vi bekymrer os om håndboldspillere uden fans og Putin der venter på et svar fra Zelenskyj - som om det er en WhatsApp-gruppe hvor nogen har læst beskeden men ikke svaret. Danmark anno 2026: Vi har digitale identiteter der kan hackes, landstrænere der kalder håndbold katastrofer, og en verden hvor selv internationale konflikter føles som dårlig kommunikation på sociale medier.

SSI kommer med en influenza-forudsigelse, og TV2 tænker "det her skal da være LIVE!" Fordi hvad er mere spændende end at høre eksperter sige "der kommer måske influenza i vinter"? Samtidig får vi breaking news om at EU endelig har fundet ud af at Irans Revolutionsgarde måske ikke er de sødeste fyre. Kun tog dem 44 år at regne det ud. Og så har vi en kendt popsanger der tæver folk - men det er bare samfund, ikke breaking. For breaking er kun til de virkelig store nyheder, som vejrudsigter for virus.

Statsministerfrue afviser invitation til Det Hvide Hus. Vi lever i en tid hvor selv diplomati går gennem ægtefæller. Forestil jer den samtale derhjemme: "Skat, amerikanerne har inviteret mig til middag." "Nej tak, jeg har yoga." Og så bliver det til en [LIVE] nyhed på TV2. Danmark i 2024: Vi følger med i hvem der IKKE kommer til middagsselskaber i Washington. Hvad bliver det næste - breaking news når Udenrigsministerens kone siger nej til kaffe med den franske ambassadørs hustru?

Nuvel, således præsenteres vi for dagens danske virkelighed: SSI skal forudsige influenzaen - som om vejrguderne nu også skal konsulteres om snot og hoste. Samtidig advarer vores baltiske naboer om russiske ekssoldater, mens vi herhjemme bekymrer os om Svanes spilletid ved håndbold. Det må konstateres, at der er noget tragikomisk over, at Danmark i disse tider både skal forholde sig til geopolitiske trusler og sportsstjernes drømme om mere boldhåndtering. Sådan er priorities anno 2025 - alting er lige vigtigt, eller måske lige ligegyldigt.

Musk skifter fokus på sine biler mens Iran kommer på terrorliste - mænd der leger med deres dyre legetøj mens verden brænder.

En svensk landstræner undskylder, og en chefredaktør bliver konfronteret med verden gennem et barns øjne - det er mediernes perfekte storm af ydmyghed og følelser!

Husstande frarådes at drikke ildelugtende vand. BREAKING NEWS! Vand der lugter dårligt er måske ikke særlig lækkert at drikke. Næste nyhed: "Borgere frarådes at spise mad der smager af lort." Samtidig tager svensk landstræner ansvar for håndbold - endelig en der faktisk siger "det er min skyld" i stedet for at tale om "learnings" og "processer."

BORGERE OPFORDRES TIL AT HANDLE STORT IND FØR WEEKENDEN! Der er sne på vej, folks - PANIK! Vi er et land der kan bygge broer til Sverige og plante vindmøller i Nordsøen, men fem centimeter sne? Det kræver en national hamstringsoperation. Jeg kan allerede se det for mig: Netto'en bliver stormet som var det sidste dag på jorden, folk fylder indkøbsvogne med toiletpapir og rugbrød, som om de skal overleve en måneds belejring. Det er sindssygt charmerende hvordan vi danskere går i panik over vejr. Vi har været her i tusind år! Vi VED at det bliver koldt i januar! Men nej - hvert år er det som om vintervejr er en overraskelse der kræver militær logistik. Og så - SAMTIDIG - skal vi skelne mellem selvstændighed og løsrivelse når det gælder Grønland. Ah, nuancerne! For ikke at tale om at kongen nu "reagerer" ved at rejse derop. Det er som at se far tage på forældremøde fordi ungerne har lavet ballade. "Jeg kommer lige op og får styr på det her." Det er peak dansk konfliktløsning - vi sender kongen afsted for at have en hyggelig snak om suverænitet. Det er sådan vi gør det hernede: Ingen drama, lidt småkage, måske et håndtryk, og så får vi det hele til at virke rimeligt. Mens folk hamstrer leverpostej i Vojens fordi der kommer lidt sne, sidder der diplomater og prøver at forklare forskellen

Således befinder vi os i den mest absurde situation - amerikanere hejser flag på Grønland og undskylder bagefter, mens vores håndboldspillere må sove på gulvet i bussen på vej til EM. Det er jo tragikomisk, nuvel! Her kæmper vi om Grønlands fremtid med flag og symbolpolitik, mens vi ikke engang kan skaffe ordentlige sovepladser til vores egne atleter. Måske skulle vi hejse et dansk flag på den bus og kræve bedre forhold til vores sportsfolk, inden vi bekymrer os om arktisk geopolitik. Det er jo det helt gale der er galt - prioriteterne er fuldstændig på hovedet.

Nu hvor Trump truer med at købe Grønland, sender vi kongen derop som en slags royal bodyguard. Det er ligesom at sende en skotsk terrier til at forsvare sig mod en bulldozer - charmerende, men måske ikke den mest effektive strategi. Mens kongen pakker kufferten, sidder Trump sikkert og tegner dollars på Grønlands-kortet.

Kong Frederik rejser til Grønland i uge 8. "Vi føler med grønlænderne," siger han. Som om følelser kunne transporteres gennem luften som kongelige fly. Som om medfølelse var en eksportvare vi kunne sende nordpå sammen med teknokraternes forsikringer og diplomaternes varme ord. Jeg ser det for mig: Kongen på isen, omgivet af protokol og pressefotografer, mens Grønland smelter under ham - bogstaveligt og metaforisk. Trump vil købe øen, amerikanerne drømmer om minedrift og militærbaser, og midt i det hele står Danmarks repræsentant med sin medfølelse som eneste valuta. Det paradoksale er at vi diskuterer Grønland med vores børn nu. Pludselig er Rigsfællesskabet blevet pædagogik. Som om vi skulle forklare børnene hvorfor onkel Amerika vil købe farfars gamle jakke. Men hvad fortæller vi dem egentlig? At øer ikke kan købes? Det kan de så sandelig. At kærlighed ikke kan købes? Det kan den måske heller ikke. At is er permanent? Det ved vi alle sammen ikke længere er sandt. Samtidig driver grådighed finansmarkedet, viser et berømt indeks. Selvfølgelig gør det det. Grådighed driver alt. Grådighed driver amerikanernes drømme om grønlandsk is, danskernes ønske om at beholde det som ikke længere kan holdes, grønlændernes ret til at vælge deres egen fremtid. Vi kalder det geopolitik, men det er bare gamle menneskelige drifter klædt i diplomatiske uniformer. Kong

Mens Trump fantaserer om "uhindret adgang" til Grønland - hvilket åbenbart betyder at man bare kan spadsere ind som i et supermarked - prioriterer danske medier naturligvis det virkelig vigtige: at boksen er udsolgt til håndboldkampene. Det er præcis det billede vi gerne vil sende til verden, ikke? "Danmark: Vi har måske verdens største ø, men se hvor godt vi kan fylde en hal med mennesker der råber af bold!" Jeg er sikker på at fremtidige historikere vil skrive: "I krisetider fokuserede danskerne på det essentielle - billetsalget til sporten." Mens geopolitiske stormagter kæmper om vores territorium, jubler vi over udsolgte tribuner. Men hvad kan man forvente?

Således ser vi det moderne Danmark: En minister må personligt gribe ind, når en borger drukner - for hvem andre skulle redde folk? Nuvel, imens roser en "verdensstjerne" Trump, håndboldspillere bliver til "All Stars", og vi undrer os over, hvorfor vi bliver syge om vinteren. Som om årstidernes påvirkning på menneskets helbred pludselig er blevet en gåde, der kræver videnskabelig udforskning.

En kommune presser en syg kvinde i fleksjob fire dage før hun dør, men forsiden handler om en skadespause til håndbold - Danmark i en nøddeskal.

En grønlandsk avis får dansk FN-pris. Læs det igen. Langsomt. En grønlandsk avis får en DANSK FN-pris. Det er som om din ekskæreste giver dig en pris for at være den bedste til at bryde op med hende. "Tillykke med din selvstændighed - her er en anerkendelse fra os!" Det er så dansk, at det gør ondt. Vi kan ikke engang lade Grønland være selvstændige uden at give dem en klap på skulderen og sige "godt gået, drenge!" OG SÅ - og det her er det bedste - der er LIVE-dækning af "tidshorisonten på Golden Dome". Liverapportering om hvornår noget måske sker. Det er journalistik i 2025: "Vi står her og venter på at der sker noget, der måske ikke sker, men hvis det sker, så sker det måske ikke i dag." Mens der samtidig er LIVE-dækning af håndbold, hvor Emil Nielsen siger "der er noget at forbedre". Breakthrough-journalistik! En atlet siger de kan blive bedre. Stop presse. Ring til Cavling-komiteen. Og imens alt det her LIVE-cirkus kører, fjerner de historien om at danske selskaber betaler næsthøjeste skattebidrag nogensinde. For hvorfor skulle vi tale om økonomi når vi kan følge en mulig aftale om Grønland i realtid? Danmark anno 2025: Vi giver priser til folk for at forlade os, mens vi livestreamer vores egen irrelevans.

Danske selskaber betaler næsthøjeste skattebidrag nogensinde - selvfølgelig gør de det, når staten skal finansiere alt fra klimaaktivisme til kønsidentitetsundervisning. Samtidig skal eksperter forklare at "krigserklæringer hører fortiden til" - åh ja, fordi verden er blevet SÅ civiliseret siden Ukraine. Men jeg er sikker på at almindelige danskere forstår disse nuancer perfekt mens de ser håndbold.

Åh, hvilket perfekt øjebliksbillede af vores tid! Mens verden bogstaveligt talt falder fra hinanden - amerikanere opretter værn mod deporteringer, politibetjente ligger i kritisk tilstand, og mænd erkender drab på 71-årige - så sætter guldprisen ny rekord. Fantastisk! Det er som om finansmarkederne har deres egen lille fest, mens resten af samfundet står i flammer. Og naturligvis - NATURLIGVIS - er det første danskerne gør, når de amerikanske deportationer truer, at oprette "ICE-værn". Ikke systematisk modstand, ikke politisk organisering, men værn. Som om ICE var en pandemi man kunne isolere sig fra hjemmefra. "Nej tak, vi deltager ikke i deportationer i dag - vi har værn!" Det er så typisk dansk: Vi vil gerne hjælpe, men helst uden at gøre noget rigtigt besværligt. Samtidig sidder militæranalytikere og siger at "meget burde foregå på en anden måde" om Grønlands fremtid. Åh, hvilken skarp analyse! "Tingene burde være anderledes end de er." Jeg er sikker på at Trump sidder i Det Hvide Hus og tænker: "Hvis bare en dansk militæranalytiker havde sagt til mig at ting burde foregå anderledes - så havde jeg aldrig truet med at købe Grønland!" Men hey, guldprisen stiger! Så alt er vel egentlig fint. Når civilisationen kollapser, kan vi i det mindste trøste os med at vores ædelmetaller er steget i værdi. Det er den

Kære lyttere, mens jeg sidder her med min morgenavis og forsøger at forstå det spektakel, der udgør moderne Danmark, må jeg erkende, at virkeligheden har overhalet selv de mest fantasifulde satirikere. Vi har en drabsdømt, der dør i fængsel - hvilket naturligvis vil udløse en undersøgelse af en undersøgelse af endnu en undersøgelse. Vores retssystem er så grundigt demokratisk, at selv døde får deres sag behandlet i årevis. Samtidig koster diabetes os 13 milliarder kroner årligt - men lad os da endelig ikke tale om forebyggelse, når vi i stedet kan investere i endnu flere behandlingsforløb og speciallægeklinikker. Det er så typisk dansk: Vi vil hellere betale for løsninger end undgå problemerne. Og så - og dette er virkeligt kroningen på værket - har vi en fodboldtræner, der bander over at score for tidligt. I et samfund hvor alt skal tages så højtideligt, hvor hvert ord vejes og måles for potentiel krænkelse, er det befriende at høre ægte, umiddelbar frustration. "Pis, vi scorer for tidligt!" - der er mere autentisk menneskelighed i den sætning end i ti års politiske taler. Men naturligvis bliver det til en nyhed, for vi har ikke andet at beskæftige os med end at dokumentere enhver lille menneskelig utilstrækkelighed. Alt mens Rusland truer, lastbiler kører ind i betjente, og vi alle sammen læser om det på vores telefoner mens vi står i kø ved bageriet. Absurditeternes absurditet ligger

Der er en 71-årig der er blevet dræbt, og politiet holder pressemøde om en dødsulykke - men hvad fylder mest på forsiden? Trump og håndbold. SELVFØLGELIG gør det det! Vi har en nation der kan gå i panik over en skadet håndboldspiller og samtidig behandle et erkendelsesdrab som baggrundsmusik. En fysioterapeut kommer med "dyster melding" om en dansker - og det får LIVE-tag og kategori som om det var Champions League-finale. Det er jo fantastisk! Døden får en lille notits, men Gud forbyde at en højreback har ondt i skulderen - så skal hele Danmark informeres i real-time. Og så har vi Løkke der er "meget bekymret" - hvilket på dansk politikersprog betyder "jeg har været på Twitter og set meningsmålingerne". Manden har været bekymret så mange gange at bekymring er hans politiske brand. Men det virkelig sublime her er spørgsmålet "Hvad har Trump gjort godt ifølge amerikanerne?" Det er som at spørge hvad alkoholikere synes om åbningstiderne i Netto - man ved godt hvad svaret bliver! Vi lever i en virkelighed hvor tragedier bliver til statistik, sport bliver til breaking news, og politik bliver til underholdning. Det er ikke mediernes skyld - det er vores. Vi klikker på håndbold mens vi scroller forbi død. Vi har fået præcis den prioritering vi fortjener.

En mand er død i arresten, og det står ved siden af om Bergholt har dårlig mavefornemmelse til håndbold. Kan I mærke hvor fucked op vores prioriteter er? Vi lever i et samfund hvor menneskers liv bliver reduceret til et live-tag ved siden af sportsnyheder, som om det hele bare er underholdning. Og så selvfølgelig - Grønland. Den "mest spændende fase overhovedet" for hvem? For Trump der vil købe os som en fucking kolonivare? For politikere der nu skal forhandle om vores eget land som om det er et aktieselskab? Jeg sidder og læser det her shit og tænker: Vi snakker om vejret som om det er breaking news, mens en mand er død i statens varetægt. Vi giver mere spalteplads til om en træner har ondt i maven end til systematiske problemer i vores retssystem. Og mens det hele foregår, så diskuterer "eksperter" Grønlands fremtid som om det er en spændende sæsonfinale på Netflix. Det er ikke spændende - det er vores fucking suverænitet der bliver købt og solgt af gamle hvide mænd med mere magt end hjerne. Men hey, lad os snakke om håndbold i stedet. Det er nemmere end at forholde sig til de mennesker der dør i vores fængsler, eller hvad det betyder når vores land bliver behandlet som en handelsvare på det globale marked.

Nuvel, så bliver handelskrigen mellem supermagterne altså afblæst efter et møde med Løkke - det må således siges at være en bemærkelsesværdig diplomatisk bedrift af vor tidligere statsminister. Mens verden frygter økonomisk kaos, løser en liberal politiker det hele over en kop kaffe på Marienborg. Man kunne fristes til at spørge, om vi ikke burde sende Løkke til Ukraine også - han har tydeligvis talentet for at få de store drenge til at opføre sig ordentligt.

Mens Danmark finder beboelige planeter i rummet, kan vi åbenbart ikke holde vores egne borgere i live på en simpel skrænt. Det er så typisk dansk - vi erobrer galaksen, men kan ikke styre en bakke i Jylland. Måske skulle vi sende vores trafikplanlæggere til den nye planet - de kan ikke gøre det værre derude.

Dansk ø til salg mens Trump vil købe Grønland - åbenbart er det sæson for nordisk ejendomsspekulation.

Således må det konstateres, at vi endnu engang bevitner et perfekt eksempel på den politiske virkelighed, som har ramt Danmark. Der sidder Lars Løkke Rasmussen - manden der har skiftet parti flere gange end en teenager skifter Instagram-filter - og erklærer med stor højtidelighed, at Danmark og USA nu er "tilbage på sporet". Nuvel, det rejser jo det interessante spørgsmål: Hvornår forlod vi sporet? Og hvorfor skal det være netop Løkke - som repræsenterer et mikroparti uden reel indflydelse - der skal redde os fra Trumps Grønlands-appetit? Det er tragikomisk. Her har vi en mand, som har brugt sin politiske karriere på at bevæge sig rundt på det politiske kort som en orientieringsløber, der har mistet kortet, og pludseligt skal han være Danmarks redning i forholdet til verdens mægtigste nation. Man må spørge sig selv: Er dette det bedste, vi kan stille op? En politiker, hvis største bedrift er at overleve politisk længere end en cockroach overlever atomkrig? Og mens Løkke spiller statsmand med amerikanerne, så brænder der bogstaveligt talt huse i Danmark - politiet efterforsker mistænkelige brande - og danskerne kan købe deres egen ø, hvis de har lyst. Det er som at se et land, der ikke helt kan finde ud af, om det skal være seriøst eller absurd. Vi diskuterer Grønlands fremtid med en tidligere præsident, mens vores egen virkelighed består af døde rovfugle og portugalske storme. Dette er Danmark i 2

Således befinder vi os i en situation af sjælden absurditet - nuvel, svenskerne, vore kære naboer, som gennem årtier har perfektioneret kunsten at beskatte alt hvad der rører sig, ryster nu på hovedet over dansk moms. Det er som at høre Dracula kritisere andres blodsugning! Her sidder et land, der beskatter pensionister så hårdt, at de må flytte til Danmark for at overleve, og belærer os om skattetryk. Svenskerne, som har skabt et system hvor selv at se på penge udløser skat, finder pludselig vores momssats bekymrende. Det må således konstateres, at vi har nået et punkt, hvor socialdemokratiets hjemland - Sverige - finder Danmark for socialistisk! Men lad os betragte det større billede: Mens svenskerne filosoferer over vores momsprocenter, evakueres danskere fra brændende hjem, og politibetjente mister livet i tjeneste. Her ser vi prioriteterne i al deres groteske klarhed - medierne fokuserer på, hvad svenskere mener om vores skattesystem, mens virkelige tragedier udspiller sig. Det er præcis denne type af misforstået fokus, som illustrerer, hvorfor Danmark har brug for et parti, der holder blikket på det væsentlige - på danskernes sikkerhed, velfærd og fremtid. Ikke på, hvad Sveriges skatteeksperter måtte mene om vores økonomiske politik. Nuvel, sådan er verden blevet - selv i tragediernes tid skal vi høre lektier fra Stockholm. Det er så absurd, at selv Astrid Lindgren ville have afvist det som

Naturligvis leder spiontjenester efter hackere. Det er som at sige at bibliotekarer leder efter bøger. Men pøbelen vil sikkert være chokerede over denne afsløring - de troede vel spionerne sad og løste krydsordsopgaver hele dagen. Heldigvis kan vi andre se det åbenlyse i situationen.

Tesla afliver modeller og rovfugle bliver aflivet - 2025's perfekte metafor på hvordan vi behandler det der flyver. Imens forsker vi i kræft og debatterer håndbolddrilleri, fordi prioritering er bare et ord vi bruger når vi skal lyde kloge.

Revolutionsgarde på terrorliste, falske nyheder om mordplaner delt 200.000 gange, og så - BREAKING - en vaskebjørn i et sommerhusområde! Jeg elsker hvordan vi danskere prioriterer. Vi får panik over en pelsklædt bandit der måske har rørt vores affaldsspand, mens verden brænder omkring os. Samtidig deler vi løgnehistorier som var det sandheden selv, men hey - vaskebjørnen har video! Det er Danmark 2026: Vi bekymrer os om det forkerte, deler det falske, og filmer det ligegyldige. Men kræft kan opdages tidligere - det er jo dejligt, men får det samme antal clicks som vaskebjørn-dramaet?

'Årgang 20'-par deler stor nyhed. Okay, vi lever i en tid hvor folks private livsbeslutninger er blevet breaking news fordi de tilfældigvis var på TV. Og vi spiser det råt! Samtidig har vi smidt vaskebjørne på spil i sommerhusområdet - hvilket faktisk lyder som en langt mere spændende historie. Men nej, vi prioriterer reality-babyer over wildlife-drama. Og så ligger der en "MEM" og er blevet "benovet" efter Barca-kamp, hvilket jeg håber betyder han er træt og ikke noget værre. Dansk medielandskab 2024: Reality-graviditeter slår invasive pattedyr. Vi fortjener hinanden.

FBI ransager valgkontorer mens Danmark diskuterer gældsfordeling og 'Årgang 20'-graviditeter - verden brænder, vi følger reality-tv og bekymrer os om naboernes lån.

Spektakulær temperaturforskel mellem Danmark og Grønland? Selvfølgelig er der det! Vi fryser røven af os herhjemme, mens Grønland har det perfekte klima til at blive verdens næste tech-hub. Men tror I danske politikere forstår potentialet? Nej, de snakker om kulde som om det er vejret, ikke business-muligheder. Trump ser Grønland som en investering - vi ser det som en udgiftspost. Det er forskellen på en vinder og et land der skylder mere end naboen. Grønland burde være vores guldgrube, men i stedet lader vi amerikanerne tænke stort mens vi tæller kroner og ører.

En politibetjent dør på motorvejen. TV2 sætter BREAKING og LIVE på. Som om døden var sport - noget man følger minut for minut. Vi æstetiserer alt, selv det endelige.

Mens FBI ransager valgkontorer og borgere skal søge indendørs, er nyhedens hovedhistorie naturligvis Taylor Swift i en Hollywood-skandale - for hvad er demokratiets kollaps mod popstjernernes dramaer?

Så er vi der igen - amerikanerne vil købe Grønland, og nu hejser folk deres flag i Nuuk som om det skulle gøre en forskel. Det er så fucking absurd at jeg ikke ved om jeg skal grine eller græde. En eller anden tosse tror han kan plante Stars and Stripes og så BAM - nu tilhører Grønland pludselig Amerika. Som om kolonialisme fungerer som at sætte flag i sandkasser på legepladsen. Men det er jo perfekt symbolsk for 2024 - hvide mænd der tror de kan eje alt hvad de peger på, og at et stykke stof på en stang skulle betyde noget som helst. Samtidig brænder Aarhus bogstavelig talt ned mens vi diskuterer flag-drama. En bygning kan styrte sammen, men hey - lad os fokusere på symbolpolitik i stedet for faktiske problemer. Det er Danmark in a nutshell. Vi kan finde tid til at være krænkede over flag, men når vores egen infrastruktur falder fra hinanden, så.. ja, så finder vi årets mest opsigtsvækkende fund i stedet. Fordi det er meget nemmere at være fascinerede af bling-bling end at forholde os til at vores land bogstavelig talt brænder. Både metaforisk og helt konkret.

Således kan det konstateres, at dansk mediebevidsthed er fascinerende - vi kalder det en "svinestreg" når en håndboldspiller bliver klemt for hårdt, mens virkelige tragedier får mindre opmærksomhed. Nuvel, det afspejler vel hvor vi som samfund har placeret vores fokus - sportens drama overskygger alt andet.

Så er der en der forsøger at hejse amerikansk flag i Nuuk. Endelig! Mens danske politikere sidder og snakker om "dialog" og "diplomati", tager amerikanerne handling. Det er sådan forretning fungerer - du tager initiativ, du markerer territorium, du viser hvem der har visioner. Jeg har selv hejst mange flag - både bogstaveligt og metaforisk - og det kræver mod. Danske politikere ville aldrig turde noget så dristigt. De er for optaget af at være høflige og "demokratiske" til at forstå, at verden drives af handlekraft, ikke af udvalgsmøder.

Nuvel - først skal borgerne gemme sig, nu kan hele lortet styrte sammen - således illustreres den moderne danske krisehåndtering perfekt.

En goalkeeper scorer og sender Danmark ud af Champions League. En kvindelig musiker topper hitlisten for første gang i 25 år. To begivenheder. Den ene får [LIVE]-tag, den anden også. Som om musikhistorie og fodboldhistorie vejer lige tungt i øjeblikkets vægtskål. Men der er noget smukt i det absurde: En keeper der scorer ligner en kunstner - begge gør noget uventet, begge bryder med forventningerne. Måske er det derfor vi giver dem samme digitale badge. Danmark elsker sine undtagelser, sine øjeblikke hvor verden vender på hovedet.

Mens Trump truer med at overtage Grønland, sender vi soldater afsted til jacuzzi og roomservice - det er præcis den danske forsvarsmentalitet der fik os Skåne tilbage fra svenskerne.

Trump forvekslede Island og Grønland? Det er sådan rigtige dealmakers tænker - stort billede, ikke småting som geografi!

Således ser vi verden anno 2025 - Elon Musk implanterer chips i menneskehjerner, mens danskerne jubler over håndboldmål. Det må konstateres, at vi lever i en tid hvor teknologien løber løbsk, men heldigvis kan vi stadig finde trøst i, at vores drenge kan kaste en bold i mål. Nuvel, måske er det ikke hjernechippet, men netop håndbolden, der holder os menneskeligt forankrede.

Danmark mangler bloddonorer men vil ikke have amerikansk blod - vi er åbenbart kræsne med vores røde celler mens vi samtidig hylder danske håndboldspillere der sprøjter testosteron. Og midt i alt det her? FCK-fans skal holdes tilbage af politiet fordi... fodbold. Vi har virkelig styr på prioriteterne.

TO TRÆER på Djursland får LIVE-dækning, mens Tyskland sender Frankrig ud og Danmark skal redde verdenen i håndbold. Og så er der selvfølgelig det lille amerikanske drama om at stoppe Trumps minister "på den nemme eller den hårde måde" - fordi politisk vold tydeligvis er blevet en acceptabel del af den demokratiske proces. Det er fascinerende hvordan vi prioriterer. Træer på vejen? BREAKING NEWS! Tyskland vinder over Frankrig i sport som betyder alt og ingenting samtidig? LIVE UPDATES! En potentiel minister der måske skal stoppes med vold? Ah, bare en lille udlandshistorie. FCK-fans holdes tilbage af politiet - hvilket jeg antager betyder at de opfører sig som FCK-fans plejer, altså som om København er deres personlige kongerige og resten af verden bare er statister i deres drama. Men hey, tyskerne slog franskmændene i håndbold, så nu "gælder det Danmark" - som om vores nationale identitet hænger på om vi kan kaste en bold i et mål. Vi lever i en verden hvor træer der falder får samme nyhedsbehandling som geopolitiske kriser, hvor sport bliver til nationale anliggender, og hvor politisk vold diskuteres som en strategi. Det er ikke medierne der er skøre - det er os. Vi klikker på træerne, vi råber af håndbolden, vi ruller med øjnene ad amerikanerne, og så gentager vi det hele i morgen. Cirkusset fortsætter, vi køber billetter, og alle undrer sig over hvorfor tingene er som de er.

Sne kan stoppe en hel kommune i at samle affald op, men Bruce Springsteen kan redde verden med en protestsang. Det er 2025-prioriteterne: Når vejret slår os ud, sender vi rockstjerner i kamp. Iran har fingeren på aftrækkeren, men det vigtigste er om Danmark møder Kroatien i semifinalen.

Macron taler dansk og grønlandsk – som om Grønland skulle vindes med udtale frem for dollars.

Macron slår pludselig over i grønlandsk - endelig en europæisk politiker der forstår hvor fremtidens marked er! Mens danske politikere snakker om "suverænitet" og "selvbestemmelse", lærer franskmanden sproget og positionerer sig til de rigtige forhandlinger.

Ukrainske børn bygger Lego mens Kroatien og Frankrig falder fra hinanden - men hey, vi har håndbold-EM, så alt er godt!

Der er noget fascinerende tragikomisk ved hvordan vi følger sport. Kroatien er i "vanskeligheder" - og det er GODT NYT for Sverige. Frankrig har "store problemer" i deres skæbnekamp. Vi sidder foran skærmene og håber på andres fiasko, fordi deres ulykke er vores lykke. Det er geopolitik i tracksuit-format. Kroaternes nedtur bliver til svensk jubel, og vi synes det er helt naturligt. Forestil jer hvis vi gjorde det samme med alt andet: "Tyskland i økonomisk krise - fantastisk for danske eksportvirksomheder!" eller "Norges olie løber tør - dejligt for vores vindmøller!" Men når det handler om sport, så er vi pludselig socialdarwinister alle sammen. Vi hepper på katastrofer. Kroatien spiller dårligt, og Sverige gnider sig i hænderne. Frankrig fumler, og resten af Europa tænker "endelig!" Det er menneskenaturen destilleret ned til 60 minutters kamp på en bane. Vi elsker når andre falder, så længe det hjælper vores hold. Det er ikke ondskab - det er bare konkurrence. Men det afslører noget fundamentalt om os: Vi definerer succes ved andres fiasko. Kroatiens "vanskeligheder" er ikke bare dårlig håndbold - det er svensk håb. Og vi synes det er helt normalt.

Mens hele verden kigger på Trump og Grønland - ægte storpolitik, ægte forretning - så kører det danske medielandskab i ring med rumænske biltyve og håndboldresultater. Rumænere med tyvekoster? Selvfølgelig. Det er præcis den slags tredjeverdens kriminalitet vi importerer, mens politikerne snakker om "integration" og "mangfoldighed". Jeg har bygget forretning i Østeuropa - jeg ved hvordan det fungerer derude. Men danske medier behandler det som breaking news, som om det er en overraskelse. Og så børn der sætter ild til Netto. Salling sender "appeller" til forældrene. En appel! Som om danske forældre sidder derhjemme og tænker "hmm, skal lille Magnus brænde Irma ned i dag?" Det er systemisk svigt, det her. Broken windows-teori - når samfundet ikke kan håndtere småkriminalitet, eskalerer det. Men i stedet for handling får vi corporate communications-afdelinger der sender "appeller". Jeg ville have sat private vagter op. Løst problemet på 24 timer. Og så håndbold. Danmark går amok over håndbold, mens vores økonomi bliver kørt over af Tyskland, Kina køber vores infrastruktur, og amerikanerne diskuterer at købe Grønland - som faktisk er en genial forretningsidé. Men nej, vi fokuserer på om Ungarn slår Kroatien. Det er præcis derfor Danmark aldrig bliver en stormagt. Vi har lagkagehus-mentalitet i en

Jacob Haugaard får hovedrolle i Oscar-vinderens film. Samtidig spreder mæslinger sig i Europa som en romantisk epidemi fra en svunden tid. To parallelle historier om genkomst - den ene kunstnerisk, den anden biologisk. Haugaard, der engang lovede modvind på Storebælt og medvind på Lillebælt, møder nu Hollywood. Mæslingerne, der engang var besejret, møder nu den vaccineskeptiske tidsånd. Begge repræsenterer nostalgi: Den ene efter en tid da politik var komedie, den anden efter en tid da børn døde af sygdomme vi havde glemt.

Først CEO'er, så statsministre, nu ærkebiskopper - snart skal mænd søge særlig tilladelse for at træffe beslutninger!

Så står Huxi Bach og sender stikpiller til verdens mægtigste mand. Huxi Bach! En mand der har brugt sit liv på at lave danske familiefilm, skal nu belære amerikanerne om international politik. Det er som om Dirch Passer skulle give Putin råd om Ukraine-strategien. Men det er det smukke ved Danmark - vi tror virkelig på, at vores entertainere er politiske orakler. Huxi har lavet "Krummerne" og "Far til fire", så selvfølgelig kan han løse verdenskrise. Mens Huxi filosoferer over Trump, sidder Marco Rubio og giver "status på Grønland-spørgsmålet" som om det var en aktiekurs. Her er virkeligheden: USA's udenrigsminister diskuterer køb af dansk territorium på TV, mens danske komikere kritiserer dem for ikke at forstå diplomati. Det er det rene teater! Trump forstår, hvad alle danske politikere misser - magt handler om business, ikke om høflighedsfraser. Mens vi diskuterer Huxis stikpiller, forhandler amerikanerne direkte med grønlænderne hen over hovedet på Christiansborg. Det er ikke bare politics - det er showbusiness møder geopolitik. Og gæt hvem der vinder? Ikke dem der sender stikpiller. Dem der køber øerne.

Mens Folketinget bruger tid på cyberstrategi - formentlig noget med at beskytte os mod russiske hackere der vil stjæle vores Netflix-passwords - fokuserer medierne naturligvis på det virkelig vigtige: håndboldtrøjer og deres "moderighed". Claus Møller har tilsyneladende intet bedre at tage sig til end at bedømme sportstøj, mens Island "dufter stort resultat" - hvilket lyder som noget man skulle kontakte en læge omkring. Og så har vi selvfølgelig en 200 kilo haj i Norge, fordi selv havets rovdyr åbenbart har givet op og lader sig fiske op uden modstand. Det siger alt om tilstanden i verden.

Holland skal redde caribiske øer fra klimaet, mens eksperter analyserer håndboldens fineste detaljer - vi kan ikke engang redde os selv, men hey, i det mindste ved vi hvad der er "helt håbløst" ved en linje i en boldkamp.

Tre mennesker varetægtsfængsles for narko. Claus Møller udpeger EM's fedeste trøjer. To historier om handel - den ene illegal, den anden æstetisk. Danmark anno 2025: Vi diskuterer stoffernes farlighed og stoffernes farver med samme intensitet.

Således ser vi det moderne Danmarks paradokser: Ambassader tæller flag som børn tæller slikposer, mens folketingsmedlemmer - som tjener 650.000 om året - skal have fødevarehjælp som fattige pensionister. Nuvel, når politikere sidder i Folketingssalen og diskuterer hvor mange kroner danskerne kan spare på leverpostej, mens de selv får gratis mad - så må det konstateres at virkeligheden overgår selv den mest bizarre satire.

Mens Portugal jagter tredjepladser og danskerne skaber fonde med bandeord, strammes reglerne for jordsvindel - som om vi ikke alle vidste at jord var noget man stjal, ikke noget man ejede retmæssigt!

Influenza får LIVE-tag mens verden brænder - danskerne har gjort snue til spektakelsport.

Vi lever i et land hvor toppolitikere - de mennesker der skal styre vores økonomi og fremtid - får fødevarechecks. FØDEVARECHECKS! Det er som at opdage at piloten på dit fly sidder og samler kuponer fra supermarkedets reklamer. Men det er ikke det vildeste. Nej nej. Det vildeste er at mens disse politikere står i kø til gratis mad, så diskuterer vi samtidig om Trump er dement. På LIVE TV. Som om vi er blevet til en slags reality-show hvor vi sidder og vurderer fremmede landes præsidenters mentale tilstand i real-time. Hvornår blev det acceptabelt at lave daytime-tv ud af geopolitik? "I dag på TV2: Er Amerikas præsident skør? Stem på tv2.dk!" Og så - OG SÅ! - mens alt det her foregår, så hærger influenza på Sjælland. Almindelig, kedelig influenza. Men det er selvfølgelig også LIVE. Fordi alt skal være live nu. "BREAKING: Mand nyser i Køge! Vi går direkte til vores korrespondent der står ved apoteket!" Samtidig diskuterer EHF en "afgørende kendelse" i håndbold. Afgørende. Som om Danmarks skæbne hænger på om bolden ramte linjen eller ej. Vi har skabt et samfund hvor politikeres madpakker, Trumps hjerne og håndboldkendelser får samme behandling som breaking news. Det er ikke mediernes skyld - det er vores. Vi har bedt om det her cirkus. Og nu sidder vi i første række og råber "mere po

Hold kæft hvor er det perfekt. Der sidder millioner af mennesker og skal finde ud af om de har råd til en "fuck-you-fond" - altså penge til at sige fuck you til deres chef - mens Trump sender trusler til Iran om at næste angreb bliver "langt værre". Hvad fanden er det for en verden vi lever i? Vi har en psykopat der truer med krig på den ene side, og på den anden side har vi danske medier der spørger om vi har sparet nok op til at kunne være rebeller på jobbet. Det er jo fuldstændig vanvittigt. Og så sidder Claes Bang og bliver nomineret til en fransk Oscar - hvilket er fedt for ham - men altså, midt i alt det her kaos, så er det virkelig et godt billede på hvor fucked vores prioriteter er. Vi fejrer skuespillere mens verden bokser rundt i geopolitiske trusler, og samtidig skal vi alle sammen have en fuck-you-fond fordi arbejdsmarkedet er så giftig at vi skal spare op for at kunne sige fra. Det er da fuldstændig sindssygt. Og selvfølgelig er der også drama om håndbold-dommere, fordi gud forbyde at vi ikke har nok sport-hysteri oveni alt det andet. Vi lever i en verden hvor folk sparer op til at kunne være utilfredse på arbejdet, mens politikere truer hinanden med militærangreb på Twitter. Hvis det ikke er det mest 2025 bullshit nogensinde, så ved jeg fandeme ikke hvad der er. Vi kunne ikke finde på det her hvis vi prøvede.

Således ser vi Amazon fyre 16.000 mennesker, mens vi samtidig får historien om en kvinde der "tog kampen op mod USA" - mon det er samme Amerika som skaber millioner af arbejdsløse? Det er tragikomisk, nuvel. På den ene side glorificerer vi dem der "kæmper mod systemet", på den anden side accepterer vi systemets ubarmhjertighed som naturlov. Det minder mig om 80'ernes håbløse kamp mellem idealer og kapitalisme - dengang vidste vi dog stadig hvad vi stod for. I dag hylder vi både rebellen og undertrykkeren i samme nieuwscyklus.

Folketingsmedlemmer modtager fødevarechecks. Live. Som var det en fodboldkamp. Man kan næsten høre kommentatoren: "Og der er check nummer femten der lander i Mette Frederiksens brevkasse!" Politikernes liv som reality-tv. Hver gesture, hver check, hver reaktion streamet direkte til folket. Vi sidder derhjemme og ser vores repræsentanter modtage mad-subsidier i real time. Det er noget nyt under solen, selv for en der har set politik i mange lande. Demokratiets intimitet udstillet som underholdning. Samtidig dukker flag op foran en ambassade. Løkke reagerer. Naturligvis. Flag er politikernes kryptonit - de må reagere, det er skrevet i deres dna. Man kan forestille sig ham sidde ved morgenmaden, scrolle gennem flagnotifikationer på sin telefon. "Ah, tre nye flag ved den tyrkiske ambassade. Tid til at reagere." Flagene som væsen der dukker op af jorden, mystiske som svampe efter regn. Hvem hænger dem op? Hvornår? Det er ambassadernes stille teater - flag som replikker i en dialog ingen helt forstår. En kronprins et sted i verden er påvirket. Reporteren diagnosticerer ham gennem skærmen. "Tydeligt påvirket," siger hun, som var hun læge ved et pressemøde. Kongehusenes sårbarhed udstillet for millioner. Påvirkethed som breaking news. I gamle dage gemte man sig på slottet når man var påvirket. Nu er påvirkethed content. Kronprinsen som reality

Trump truer Iran, mens han samtidig forsøger at købe Grønland. Det er samme mand, samme logik - verden som en gigantisk ejendomsmægling. Novo bruger milliarder på at sælge insulin til amerikanerne, der spiser sig syge, mens vi diskuterer hvornår vi skal tage afstand fra manden der måske køber vores ø. Det er en helt ny form for imperialisme: Kapitalismen som geopolitik. Man truer fjender og køber venner. Alt har en pris, alt kan handles. Selv isen.

Anholdt mand i Fredericia, træer bevidst fældet, og SSI der berolige rejsende efter virusudbrud. Men den virkelige nyhed? En fodboldklub får pointstraf! Danmark i 2024 - vi kan håndtere international sundhedskrise og organiseret sabotage, men point i fodbold? DER går grænsen, folkens!

En svensk teenager planlægger drab og får syv år - samtidig får et folketingsmedlem fødevarecheck som om de ikke tjener nok til at købe mælk selv.

Fantastisk! Nu får vi endelig en lov om folkesundhed - fordi danskerne har jo været så usunde indtil nu uden en specifik lov om det. Mens jeg byggede forretningsimperier, har politikerne brugt årtier på at diskutere om de skulle lave en lov der fortæller folk hvad alle ved i forvejen. Typisk dansk - lav en lov når problemet allerede er løst af markedet og sund fornuft.

Nuvel, således præsenteres vi for et Danmark i den mest absurde tilstand. Træer fældes "bevidst" over vejene - sandsynligvis af folk der har fået nok af den her regering og deres håndtering af alt muligt andet. Måske er det en ny form for borgerlig ulydighed? "Vi kan ikke få jer til at lytte, så vi fælder et træ!" Det må konstateres, at der er en vis poetisk retfærdighed i, at naturen nu blokerer for et samfund, der har blokeret for så meget andet. Samtidig har vi en "harm pensionist" der "trodser" den amerikanske ambassade. Jeg må spørge: Er det ikke således, at når pensionister bliver så desperate, at de konfronterer stormagter, så er der noget fundamentalt galt? Det her er ikke bare en sur ældre herre - det er symptom på et land, hvor almindelige danskere føler sig så magtesløse, at de tyer til desperate midler. Måske skulle vi lytte til ham i stedet for at filme ham som underholdning. Og så - åh, den bitre ironi - taler vi om Norge, Sverige og Finland som "tætteste allierede" samme dag, som amerikanerne truer med at købe Grønland! Det er som at diskutere, hvem der skal være din bedste ven, mens tyven står i din have og kigger på dit hus. De nordiske lande? Jo tak! De har i det mindste ikke truet os militært i denne uge. Men nej, i stedet sidder vi og analyserer administrative omkostninger ved momslettelser, som om det er Danmarks største problem lige nu. Det er tragikomisk: Vi fæ

Danmark skal betale 42 milliarder kroner for Energiø Bornholm - 42 MILLIARDER! Det er næsten tre gange hele sundhedsvæsenets budget. Men hvad fylder på forsiderne? AMBASSADEFLAG! USA's ambassade fjerner et veteranflag, og så går hele den danske debatmaskine i selvsving. Borgmestre kalder det "respektløst", politikere stiller spørgsmål om vores "tætteste allierede", og medierne laver LIVE-dækning som om det var en international krise. Meanwhile: 42 milliarder kroner til kunstige øer, og det er næsten en sidenote. Vi diskuterer flag mens vi skal låne penge til at bygge øer vi ikke har råd til. Det er så typisk dansk - vi bliver rasende over symbolpolitik mens økonomisk virkelighed sejler forbi som en... kunstig ø vi ikke har penge til. Og så skal DI selvfølgelig ind og advare om at administration kan "æde halvdelen" ved momssænkning. SELVFØLGELIG kan den det! Det er regeringslogik 101: Lav en reform, opret en styrelse til at administrere reformen, og bum - halvdelen af pengene forsvinder i bureaukrati. Det er som at se en mand købe en bil for 500.000 og så bruge 250.000 på at bygge et skur til nøglerne. Men hey - lad os fokusere på flag. Det er meget vigtigere end den største offentlige investering i årtier.

En borgmester kalder det respektløst at fjerne et flag. I Norge flygter en kronprinsesse fra sin søns retssag. En model erkender at hendes krop ikke passer til catwalken længere. Tre historier der definerer vores tid: Symbolernes magt over virkeligheden, det kongelige som realityshow, og kroppen som karriereværktøj der slides op. Mens Rusland tæller døde soldater, tæller vi flags betydning og modellers mål. Prioriteringernes æstetik er altid perfekt absurd.

Således ser vi Danmark i 2025: Borgmestre harcelerer over veteranflag, mens påvirkede bilister kører 170 km/t på motorvejen - og amerikanerne fjerner vores flag fra deres ambassade. Nuvel, måske skulle vi i stedet diskutere, hvorfor norske kronprinser skal forsvare deres sønners retssager, mens danske politikere raser over flagnedtagning som var det en krigshandling.

En påvirket mand kører 170 km/t og smadrer flere biler, mens Wammen sidder og "hælder til én model" omkring fødevaremoms. Det er Danmark anno 2025 i en nøddeskal - kaos på motorvejen og politisk teater om brødpriser. Og midt i det hele? Jakobsen scorer et "frækt mål" til EM. Vi har motorvejsvanvidskørsel, milliard-moms-møder og ishockey-stjerner der laver kunststykker. Det er som om vi ikke kan beslutte os for om vi vil være et seriøst samfund eller et reality-show. Spoiler alert: Vi har valgt reality-showet.

Nuvel, således ser vi verdensordenen i al sin glorie - mens Thailand giver elefanter prævention for at løse deres befolkningsproblem, fjerner USA's ambassade det danske flag og politikere "raser" som om det var en krigshandling. Det er dog bemærkelsesværdigt, at vi bekymrer os mere om flag på en ambassade end om spørgsmålet, der virkelig optager folk: Får vi tredje verdenskrig inden for fem år? Men naturligvis - når alt brænder, diskuterer vi fødevaremoms og elefant-familievejledning. Dette er præcis den form for prioritering, som har bragt os i den situation, hvor vi nu befinder os.

Så er verdensordenen altså forbi, proklamerer vores statsminister, mens danskerne bekymrer sig om landstrænerens kritik af håndboldholdets præstation. Det er så perfekt dansk, det gør næsten ondt. Her står vi ved civilisationens afgrund - Trump truer med at købe Grønland, Iran nægter kontakt med USA, og hele den globale magtbalance vakler - og hvad diskuterer vi? Om landstræneren er for hård ved spillerne. "Eksperterne" kalder det urimeligt! Ikke verdensordenen der kollapser, nej da - men kritikken af håndbolden, DEN er urimeligt hård. Og så har vi naturligvis den obligatoriske historie om børn der ser ekstrem porno, fordi vi som samfund har besluttet at internettet skal opdrage vores børn, mens forældrene er optaget af at diskutere håndboldens finere detaljer. Det er som om Nero spillede fiolin, mens Rom brændte - bare at moderne danskere ser håndbold, mens verdensordenen brænder. Og den 20-årige kvinde der nu bruger hver søndag "samme sted" - jeg antager det ikke er biblioteket eller kunstmuseet, for dem bruger jo ingen længere. Men måske er det faktisk ganske passende. Når verdens eneste supermagt truer med at annektere vores territorium, og vores statsminister erklærer verdensordenen død, så er det måske meget dansk at fokusere på håndboldens trivielle dramaer. Vi kan ikke gøre noget ved Trump alligevel, men vi kan i det mindste diskutere om land

Frederiksen taler om verdensordenen der er forbi, mens en eller anden kører rundt uden kørekort for tredje gang. Det er perfekt dansk prioritering - vi diskuterer geopolitik mens vi ikke kan styre vores egne bilister. Trump kæmper om Grønland, og vi kan ikke engang holde styr på hvem der må køre bil i Jylland.

12 timers politiaktion mod én mand - det koster mere end min første firma omsatte på en måned, men hey, det er jo ikke politikernes egne penge de spilder.

"Uoverskuelige konsekvenser" - det er ekspert-sprog for "vi aner ikke hvad der sker, men det lyder dramatisk på tv". Mens eksperterne spekulerer i dommedagsscenarier, sidder Trump og laver deals som en rigtig forretningsmand. Danske medier elsker drama - de forstår ikke at politik handler om at vinde.

Hvor skal jeg begynde? Mens eksperterne sidder og analyserer paralleller til Venezuela - som om de har den fjerneste anelse om sydamerikansk geopolitik fra deres kontorstole på Nørrebro - så bruger danskerne deres tid på at diskutere om Gidsel og Pytlick skal spares til næste håndboldkamp. Det er præcis den prioritering man kan forvente fra et folk, der ser sport som kultur og mener, at en "megasvær opgave" mod Norge er nyhedsværdigt på niveau med potentielle amerikanske interventioner i Venezuela. Og naturligvis har en Brøndby-stjerne fået et "særligt øgenavn" - for det er jo DET, der virkelig betyder noget i disse tider med globale magtspil og energikriser. Mens verden brænder, diskuterer vi fodboldspildre og deres kælenavne. Det er ikke kun tragikomisk - det er et perfekt snapshot af den danske bevidsthed anno 2024. Det mest paradoksale? At syv spillere bliver snødt ind på landsholdet får konsekvenser, mens vores egen regering åbenbart kan svindle sig gennem en hel valgkamp uden nogen mærkbare følger. Men fodboldspillere - dem skal der strammes op på! For DER er der moral og principper på spil. At energiparker får "dødsstødet" burde bekymre os alle, men det bliver overskygget af spekulationer om, hvorvidt vores håndboldguddomme kan "mærke" deres hårde kampe. Som om resten af os ikke mærker noget. Men sådan

Mens amerikanerne forgifter hinanden med ukendte stoffer i Kongressen, dør Great Barrier Reef stille og roligt som en kirkegård under vandet. Det er nærmest poetisk - civilisationen kollabser både over og under havoverfladen samtidig. Men naturligvis fokuserer medierne på motorvejsuheld fremfor denne dobbelte tragedie der perfekt illustrerer menneskehedens lemfældige forhold til både politik og natur.

Åh, for helvede da. Jeg sidder her og forsøger at skrive satirisk om danske tilstande, når virkeligheden lige pludselig beslutter sig for at blive så absurd, at selv jeg må give op. Ecuador TORDNER mod ICE? Hvad fanden sker der lige for verden? Det lyder som en dårlig thriller skrevet af en praktikant på Ekstra Bladet efter tre guldøl. Og så har vi Portugal og Spanien der bliver "hærget" af vejr - ja, kære venner, sådan er det når man bor på en planet. Vejret hærger. Det er ligesom at sige at vandet er vådt eller at politikere lyver. Men det virkelig tragikomiske er jo, at mens verden bogstavelig talt falder fra hinanden - Ecuador invaderer konsulater, kontinenter drukner i uvejr, og amerikanerne sender mysteriøse stoffer efter deres egne kongresmedlemmer som var det en episode af Breaking Bad - hvad fanden taler vi så om i Danmark? HÅNDBOLD! "Skal nøglespillere spares mod Norge?" Åh, hvilken eksistentiel krise! Mens civilisationen kollapser omkring os, diskuterer vi håndbolstaktik med samme intensitet som Vatikanet diskuterer teologi. Det er rent ud sagt smukt i sin fuldstændige ligegyldighed overfor det kaos der hærger verden. Og så - OG SÅ! - har vi "Indsamling til brysterne er den største i fem år." Det er jo rent poetry in motion! Mens Ecuador stormer konsulater og continenter drukner, samler Danmark penge

Vi afspærrer gader og snakker om at spare nøglespillere mod Norge, mens amerikanerne dumper deres egne biler - måske skulle vi også prøve at vende Danmark ryggen en gang imellem.

Så står vi der igen med det perfekte billede af Danmark anno 2025. På samme tid som politikerne endelig når til enighed om fødevaremoms - formentlig efter måneder af dramatiske forhandlinger om hvorvidt avocadoer skal være kunstnerisk fritaget - opdager man 25.000 opioider hos en enkelt mand. Det er jo det rene Dickens! Mens Christiansborg fejrer deres store sejr over madpriserne, sidder der åbenbart folk derude med nok smertestillende til at bedøve hele Nordsjælland. Men det vigtige er selvfølgelig, at vi nu kan købe økologisk quinoa til en marginalt lavere pris. Og så har vi amerikanerne, der som altid formår at gøre alt til et civilisationsbrud. De kan ikke engang blive enige om hvad der skete når deres egne myndigheder skyder folk. Det er næsten rørende hvordan de tror, sandhed er noget man kan stemme sig frem til. "Vi kæmper om sandheden" - som om den var en fodboldkamp man kunne vinde ved at råbe højest. Men måske er det meget passende. I et land hvor man kan købe militærvåben i supermarkedet, men ikke få ordentlig sundhedsbehandling uden at gå fallit, er det vel logisk at sandheden også er blevet til en markedsvare. Det tragikomiske er, at mens amerikanerne kæmper om deres grundlæggende virkelighed, debatterer vi moms på morgenmad. Det siger noget om vores prioriteringer - og ikke nødvendigvis noget pænt. Men i det mindste har vi kultur nok

Radiokanalen Classic FM skifter navn - for det er dét vi alle sammen har ligget søvnløse over. Mens der er drama om flag med faldne danske soldater på ambassader, prioriterer vi at følge LIVE hvad en klassisk musikkanal vil kalde sig fremover. Det er Danmark i en nøddeskal: Vi kan have timevis debat om radionavn-ændringer, men når det handler om at ære vores faldne soldater... ja, så fjerner vi bare flaget og håber ingen lægger mærke til det. Meanwhile sidder Pytlick og forklarer at Norge er "megasvært" - hvilket enhver der har set den danske forsvarspolitik de sidste 20 år nok tænker om os selv.

Hovedvej spærret, fodboldtransfer afvist - mens klimaet skifter i baggrunden og vi diskuterer biltyper som om det var sportsstatistikker.

Fantastisk - Danmark jubler over elbiler mens russerne opfinder konspirationer om Trump og Grønland. Det perfekte billede på 2025: Vi er optaget af at tælle strømprikker på vores klimasamvittighed, mens stormagterne spiller skak om rigtige ressourcer. Måske skulle vi investere mindre i ladestationer og mere i at forstå hvordan verden faktisk fungerer.

Jeg sidder her og læser dagens nyheder, og så tænker jeg: Hvad fanden sker der for denne verden? Der er en femårig - et BARN på fem år - som bliver holdt tilbage af amerikanske ICE-agenter, og billedet går viralt. En femårig! Når jeg var fem, var min største bekymring om jeg skulle have chokoladepudding eller vaniljeis til dessert. Nu skal små børn bekymre sig om deportation. Men det er sådan verden ser ud, når politikere har glemt hvad det vil sige at være mennesker. Og så har vi Pornhub der lukker i Storbritannien. Det er næsten for godt til at være sandt. Her har vi et land der stemte for Brexit for at "tage kontrollen tilbage," og nu kan de ikke engang få adgang til... ja, hvad skal vi kalde det... underholdning for voksne. Det er ironien ved ironier! Først vil de ud af EU, og nu kan de ikke engang komme ind på de sider, de vil. Meanwhile kæmper ukrainerne for deres liv, mister tusindvis af soldater, mens resten af verden diskuterer pornosider og deporterer børn. Se, det her er præcis hvad der er galt med verden i dag. Vi har mistet proportionsfornemmelsen. Helt komplet. Mens folk dør i krige og børn bliver revet fra deres familier, så bruger vi energi på at regulere hjemmesider. Hvor er prioriteterne henne? Jeg har bygget forretninger i årtier - jeg ved hvordan man fokuserer på det der virkelig betyder noget. Men politikerne? De er så optaget af småting og symbolpolitik, at de glemmer de

To betjente skyder mod Pretti, mens en 20-årig finder Gud i angsten. Det er fandeme det perfekte billede på 2025. På den ene side har vi politisk vold og deportation af femårige - på den anden side finder folk Jesus fordi verden er så fucked up. Og midt i det hele? 85.000 alarmanlæg der skal opdateres og isglatte veje. Fordi selvfølgelig skal vi også bekymre os om tekniske opdateringer mens børn bliver deporteret og skud bliver affyret. Det er nærmest poetisk hvor sindssygt det hele er.

Trump stopper havvind - domstolene siger nej - mens danskerne glider rundt på isen og snakker om vejret! Ironien er så tyk, man kunne bygge vindmøller af den.

Australien brænder, amerikanerne bygger vindmøller trods Trump, og håndboldeksperterne forstår ingenting. Tre kontinenter, tre former for forvirring. Klimaet gør hvad det vil, politikerne kæmper mod elementerne, og danskerne finder det "ubegribeligt" når en bold ikke opfører sig som forventet. I Haiti ville de le ad os - vi der tror vi kan forstå både vind og vejr og spillets logik. Eksperterne ryster på hovedet, men verden fortsætter sin dans mellem kaos og kontrol.

Her sidder jeg og læser om svensk håndbolddrama, mens verden brænder sammen. En svensk stjerne "afskriver semifinale" - hold da op, hvilken tragedie! Samtidig ryster eksperter på hovedet over en dømmerkendelse i en sport hvor mænd kaster en bold mod et mål. Det er dette, der får eksperter til at ryste på hovedet i Danmark 2025. Ikke klimaforandringer, ikke AI der overtager verden, ikke engang Grønlands fremtid - nej, en håndboldkendelse. Jeg har bygget forretningsimperier i flere lande, men åbenbart er det vigtigere at analysere om en svensk keeper kan sove om natten. Prioriteterne i dette land er fuldstændig skæve. Mens amerikanerne forhandler om Grønland og tænker i milliarder, sidder Danmark og diskuterer om Roony er god nok til Flick. Det er præcis derfor vi aldrig bliver til noget stort. Vi går op i småting. Jeg har selv oplevet søvnløse nætter - når jeg byggede virksomheder, når jeg kæmpede mod systemet, når jeg var i fængsel og planlagde mit comeback. Men det var produktivt! Det var forretning! Her taler vi om en keeper der ikke kan sove fordi han tabte en kamp. Forestil jer hvis iværksættere gav op hver gang noget gik galt. Vi ville stadig bo i huler. Og så denne fascination med "vanvittige afslutninger" og "begejstring for spillere". Danmark har tabt evnen til at tænke stort. Mens Trump køber lande, diskuterer vi

Nuvel, så skal der altså "nedtrappes" i Minnesota - som om hele verden er blevet til et computerspil hvor man kan justere intensiteten med en fjernbetjening. Således har vi amerikanerne, der behandler deres egen interne politik som en international krisesituation der kræver nedtrapning. Jeg mindes dengang man løste problemer ved faktisk at tage sig sammen - ikke ved at "nedtrappe situationer."

Således ser vi nu en verden, hvor svenske keepere bliver søvnløse over håndbold, mens amerikanske præsidenter skal "nedtrappe situationen" i Minnesota - hvad end det nu betyder. Nuvel, det minder om dengang i 80'erne, hvor nyhederne handlede om rigtige begivenheder og ikke denne form for... hvad skal man kalde det... moderne virkelighed?

Sverige taber det hele på gulvet. Som at se en nation falde fra himlen. Gulvet - det mest jordnære af alle steder. Der hvor alt ender. Jeg har set det før, i andre sammenhænge. En islandsk stjerne lærer af Emil Nielsen "hver dag" - hvilket religiøst engagement i håndboldens liturgi. Hver dag som en bøn, en disciplin. Mens en realitydeltager "genser sit sammenbrud" - tv som moderne bekendelse, hvor intimitet bliver til underholdning. Alt er ægte, siger de. Men hvad er mere kunstigt end ægtheden der iscenesættes for millioner?

Se det her! Mens hele verden diskuterer rigtige deals - Trump og Grønland, rigtige forretninger med substans - så aflyser en dansk komponist sin premiere i Kennedy Center. Kennedy Center! Det er som om jeg aflyste en investormøde på Wall Street fordi vejret var dårligt. Men det er så typisk dansk - vi får chancen for at vise os på verdensscenen, og så løber vi hjem til mor. Samtidig trækker Thisted Kommune sig fra en færgeaftale. Thisted! De har fået muligheden for at være en del af noget større, skabe forbindelser, generere trafik og omsætning - og hvad gør de? De trækker sig. Det er Janteloven i sin reneste form. "Vi må ikke tro vi er noget." Mens jeg byggede forretningsimperier og tænkte globalt, sidder kommunalpolitikere og diskuterer færgeruter som om det var atomfysik. Og så har vi Sverige der "sprudler men ikke kan trække fra" - det lyder som en perfekt metafor for hele Skandinavien. Vi har ressourcerne, vi har mulighederne, vi har talentet - men vi mangler det der gør forskellen: viljen til at vinde for alvor. Jeg har lært det på den hårde måde gennem mine forretningsmæssige kampe - man kan have alle forudsætningerne, men hvis man ikke tør tage de store beslutninger, ender man som Sverige: sprudlende men frustreret. Det tragikomiske er, at mens danske komponister aflyser og kommuner trækker sig, så handler Trump. Han ser Grønland og tænker forretningsmuligheder. Det

Kanye West undskylder for nazi-symbolik. Fantastisk - nu kan vi alle sove roligt igen. Mens Sverige sprudler på håndboldbanen, sprudler Danmark med fødevarecheck-debat. Det er det her der sker når man har løst alle de rigtige problemer.

Mens Asien kæmper mod dødsvirusser, fejrer Danmark at et bageri har solgt 30.000 fastelavnsboller - det er forskellen på et land der tænker globalt og et der tænker i wienerbrød.

Nuvel, således står vi her - et folk der har forvandlet sig til en nation af sportsobservatører og trafikrapportører. "Må være første gang" - redning får ekspert op at køre, hedder det. Jeg spørger: hvornår blev vi et samfund, hvor en redning i håndbolden får folk mere "op at køre" end de grundlæggende problemer, der plager vores samfund? Dette er jo billedet på det moderne Danmark - vi jubler over en sportslig redning, mens de virkelige redningsaktioner, dem der handler om at redde dansk kultur og sammenhængskraft, mødes med gaben og ligegyldighed. Og så har vi Tottenham-spillerne - naturligvis involveret i trafikuheld. Det er som et symbol på hele den globaliserede sportsverden, der ruller henover lokale værdier som en ucontrolleret lastbil. Mens danskerne sidder og bekymrer sig om, hvilke udenlandske spillere der er kørt galt på engelske veje, forsvinder det Danmark, jeg husker fra 80'erne - hvor folk kendte deres naboer, hvor fællesskabet var bygget på mere end midlertidige sportslige triumfer. Det tragikomiske er, at vi har skabt en verden, hvor eksperter "kører op" over håndboldredninger, mens de samme eksperter tier stille, når det handler om at redde noget så fundamentalt som dansk identitet. Således lever vi nu - i en tid hvor sportens drama overskygger samfundets virkelige udfordringer. Men måske - bare måske - kan denne håndboldglæde minde os om, hvad vi kunne opnå, hvis vi brugte samme engagement

Således ser vi kongen tale om gammelkendte trusler mens svenskerne sikrer sig fordele og danskere jubler over at undgå Danmark - nuvel, der er noget tragikomisk over at vi lever i en tid hvor selv håndboldresultater får folk til at flygte fra deres eget land. Samtidig lukker amerikanerne sig inde mens europæerne går i offensiven - mon ikke det er på tide at overveje om verden er blevet fuldstændig skør?

Mikkel Beha sætter kurs mod nye eventyr. Hans berømte far mindes. Familien genforenes uventet. Tre historier om samme familie på samme dag - det er mediernes måde at skabe saga på. Beha-dynastiet. Som om Danmark var Grækenland og vi alle ventede på næste kapitel i helteeposet. Men hvad er eventyret? At køre rundt i Danmark og filme? Det gjorde hans far også. Cirklen sluttes. Sønnen følger faderen. Det gamle mønster. Men hvem er publikum til dette drama? Danskerne der sidder hjemme og venter på at blive overrasket af deres eget landskab? "Vores jord - kurs mod nye eventyr." Som om jorden var fremmed for os. Som om vi skulle genopdage Danmark hver søndag. Det er det omvendte koloniprojekt - vi eksotiserer os selv. Samtidig modsiger Trump sin døde rådgivers påstande. Døden plejer at afslutte diskussionen. Men ikke i amerikansk politik. Selv gravens stilhed kan modsiges. Trumps Amerika - hvor intet er definitivt, selv ikke døden. Den døde rådgiver havde en mening. Trump har en anden. Hvem har ret? Den levende eller den døde? I Haiti ville de spørge vodoo-præsten. I Amerika spørger de Twitter. Og i Fredericia: Mistænkeligt forhold. Flere patruljer. Live. Alt er mistænkeligt når først politiet kommer. Selv det mest normale bliver til drama. En mand der går en tur. Mistænkeligt. En bil der holder stille. Mistænkeligt. Danmark, hvor

Rekordmange børn tilmelder sig skoleskak i København, mens hele nationen er i ekstase over håndbold. Det er sådan Danmark fungerer - vi fejrer de små ting som om de var verdensomspændende. Mens amerikanerne sender raketter til Mars og kineserne bygger kunstige øer, jubler vi over skakklubber og bolde der hopser. Men jeg forstår det - det er trygt at have små drømme. Så kan man ikke skuffes for meget. Kronprinsen skal i uniform for at underskrive papirer, mens rigtige ledere som Trump køber hele lande. Det er forskellen på management og lederskab.

Trump freder minister, verden brænder, men HÅNDBOLD I GULVET! - vi danskere ved hvad der virkelig betyder noget.

Vilnius Lufthavn lukker for balloner. Som en scene fra en Tarkovsky-film - luftrummets poesi møder luftfartens paranoia. Balloner. Børnenes universelle glæde bliver til sikkerhedstrussel. I min barndom sendte vi balloner op som ønsker. Nu lander flyene fordi nogen har sendt deres drømme for højt op. Litauerne, der har levet med større trusler end gummiballoner, udviser forsigtighed. Det siger noget om vores tid - alt kan være våben, selv det mest uskyldige. Trump kalder Minneapolis "trist". En mand der bygger sin identitet på superlativ finder kun ét adjektiv til en hel bys lidelse. Trist. Som at beskrive Guernica som "ikke så pæn". Amerikanernes forhold til deres egne ruiner fascinerer mig - de skaber dem, beklager dem, glemmer dem. Minneapolis brændte mens verden så på. Nu er det bare "trist". Sprogets fattigdom når virkeligheden bliver for stor til ordene. "Nu er det helt lige - begge har brug for sejr." Håndbold reduceret til eksistentiel nødvendighed. To hold af mænd der kaster en bold, og pludselig er det om liv og død. Danskerne følger med som var det Kierkegaards enten-eller. Vi har brug for sejr. Stammen kræver det. Jeg tænker på Haiti hvor børn spiller fodbold med alting andet end en bold, og de har mere glæde end vi har når alt er perfekt. Regeringspartier kalder ventetider "horrible". Horrible. Det engelske ord, for

Mikkel Beha mindes sin far på TV2. Rørende. Men hvor er Danmarks næste generation af internationale forretningsmænd? Vi dyrker nostalgi mens Trump - TRUMP! - lige har løst Ukraine-konflikten over en weekend. "Fremgang i forhandlingerne" siger han. Og hvad laver danske politikere? De diskuterer ventetider på hospitaler. "Horrible ventetider" - ja, det er horrible at vi ikke kan finde penge til sundhed, men kan finde milliarder til grøn omstilling der ikke virker. Jeg har sagt det i årevis: Danmark mangler vision. Vi jubler over håndbold-momentum mod Kroatien som om det var en børsnotering. "En sejr kan få stor betydning" - ja, for TV2's seertal! Men hvor er vores globale gennembrud? Hvor er vores tech-imperier? I stedet sidder vi og ser på, mens Trump revolutionerer diplomati gennem deals. Det er sådan verden fungerer - gennem forhandling, gennem styrke, gennem at tænke stort. Og så disse togulykker i Spanien. Millioner i erstatning. Familier ødelagt. Tragedier der kunne være undgået med bedre infrastruktur, bedre teknologi. Men nej, Europa spenderer penge på bureaukrati i stedet for innovation. Jeg har bygget imperier - jeg ved hvordan man prioriterer. Man investerer i det der virker, ikke i det der lyder godt på møder. Danmarks problem er ikke ventetider eller håndbold-resultater. Det er mentaliteten. Vi tænker småt, vi drømmer småt, vi agerer småt. Trump tænker

En togulykke i Spanien giver millioner til de efterladte. En islænding oplever smerte over håndbold. To tragedier. Pengene måler den ene - liv tabt på skinner. Følelser måler den anden - point tabt på bane. Vi har skabt et system hvor begge lidelser kræver kompensation: juridisk for døden, emotionel for nederlaget. Spanierne begræder de døde. Islændingene begræder de tabte mål. Moderne sorg kommer i mange former.

Så nu er det 30 lande der støtter Danmark mod Trump. Tredive. Lande. Som om vi er i en fucking skolegård og alle skal vælge side i den store slåskamp om Grønland. "Vi er med jer, Danmark!" råber de fra sidelinjen, mens vi står der med vores lille flag og prøver at se hårde ud overfor verdens mest magtfulde narcissist. Det er så absurd at det næsten ikke er til at fatte. Vi har 5,8 millioner indbyggere - der er byer i Kina med flere mennesker - og så står vi pludselig i centrum af en geopolitisk shitstorm fordi en mand der maler sig orange vil købe den største ø i verden. Samtidig spiller vores drenge håndbold og knækker Slovenien på 10 minutter, mens det sner så meget at folk ikke kan komme ud af døren. Det er det mest danske der er - midt i en international krise taler vi om vejret og sport med samme intensitet som om Trump erklærer krig. "Nå, men det sner jo også meget," siger vi, mens verdenspolitikken eksploderer omkring os. Og så er der en eller anden svineformand der bliver politianmeldt for noget vi ikke engang ved hvad er. Det er Danmark anno 2025 - vi får international støtte vi aldrig har bedt om, til en konflikt vi aldrig har søgt, mens vi mest af alt bare gerne vil tale om hvorvidt vi kan køre på arbejde i morgen. Vi er blevet verdens mest utilsigtede hovedpersoner.

Verden står på randen af apokalypsen, men danskerne er mest optaget af at forbyde elløbehjul - det er den danske mentalitet på et nutshell: små problemer, store løsninger, mens de rigtige udfordringer ignoreres totalt.

Nuvel, vi har importeret amerikanske vaskebjørne til sommerhusområderne, mens danske forældre risikerer 15.000 kroner for deres børns transport - således illustreres den moderne tidsånd på bedste vis.

Nuvel, således må det konstateres at vi lever i en tid, hvor nyhederne selv er blevet til en grotesk komedie. Her har vi altså en "svineformand" - og jeg taler ikke om en politiker, men bogstaveligt talt en mand der beskæftiger sig med grise - som bliver politianmeldt og reagerer med et lapidært "Hvad er problemet?" Som om det var det mest naturlige i verden. Det minder mig om dengang i 80'erne, hvor en mand var en mand og et svin var et svin, og grænserne var klare. I dag flyder det hele sammen i en postmoderne suppe af absurditet. Samtidig udskyder amerikanerne deres besøg i Grønland - måske fordi de har opdaget at det faktisk er koldt deroppe? Eller fordi nogen har fortalt dem at grønlandsk er svært at udtale? Mens Island - det Island som engang var synonym med finansiel kollaps - nu kollaber på håndboldcourten med "flere brølere." Det er næsten poetisk retfærdigt. Og så har vi Biden, den 82-årige præsident, der reagerer på endnu et skuddrab, mens vejret er så dramatisk at TV2 sender live fra en benzintank hvor fem biler allerede er kommet til skade til morgen. "Det her er bil nummer fem," siger stationslederen, som om han tæller får. I det gamle Danmark ville man have sagt: "Hold jer nu for pokker hjemme når det blæser!" Men nej, danskerne skal ud og bidrage til statistikkerne. Således befinder vi os i en verden hvor svineformænd er ligeglade, amerikanere udskyder

Jernbaner uden sikkerhed, håndboldspillere uden kompetence, og Trump måske uden sandheden - det er præcis den slags kaos der opstår når almindelige mennesker får lov at styre tingene i stedet for os med dannelse og overblik.

Så nu skal vi alle sammen diskutere hvad Danmark får ud af at "eje" Grønland? Det er jo det mest fantastiske spørgsmål jeg længe har hørt! For det første - vi ejer ikke Grønland. Det ved enhver der har fulgt med de sidste 50 år. Men typisk dansk mentalitet: "Hvad får VI ud af det?" Som om vi sidder og regner på om grønlænderne skal sælges eller beholdes som en leasingbil. Mens politikerne på Christiansborg diskuterer ejerskab over et land de ikke eje, sender amerikanerne "persiske trusler" til Iran - og så forsvinder den historie bare fra live-dækningen. Priorities, ikke? Men Island i håndboldproblemer - DET skal vi følge live! Jeg har bygget forretninger i Island. Flot land, dygtige folk, men deres håndbolstrategi har tydeligvis samme niveau som vores Grønlandspolitik. Og så Arne Juhl der kalder fødevarechecken vanvittig. Endelig en der forstår det! Mens Skatteministeriet ligger nede til onsdag - fordi selv vores IT-systemer har givet op over dansk ineffektivitet - diskuterer vi checks til mad. I USA laver Trump handelsaftaler der sender "klare beskeder" til hele verden. I Danmark sender vi checks til borgere så de kan købe leverpostej. Det er præcis derfor jeg altid har sagt: Tænk større! Men nej, Danmark vil hellere diskutere hvad vi får ud af Grønland end at forstå hvad Grønland kunne få ud af rigtig lederskab.

Skatteministeriet nedbrydes, svineformanden er ligeglad med alt, og politikerne diskuterer fødevarechecks mens almindelige folk ikke kan få deres skat til at fungere - classic Denmark.

Her sidder jeg så igen og konstaterer det åbenlyse: Danmark har officielt kapituleret til fuldstændig intellektuel bankerot. Mens Europa brænder - og jeg taler naturligvis ikke om håndboldbanerne, men om de RIGTIGE kriser - så vælter spørgsmålene ind til "privatøkonomer" om fødevarechecks. FØDEVARECHECKS! Som om vi lever i Sovjetunionen anno 1953. Men nej, det er værre: Vi lever i et Danmark hvor voksne mennesker ikke kan finde ud af at købe mad uden statslig vejledning, og hvor TV2 behandler dette som breaking news. Samtidig - og her bliver det virkelig tragikomisk - er der åbenbart eksperter der kan forudsige at Island "kan blive dyrt" i en håndboldkamp. Island! Det land hvor en øl koster 80 kroner! Selvfølgelig bliver det dyrt - det er Island! Men nej, vi skal have ekspertanalyse af det åbenlyse, mens Thomas Arnoldsen indkaldes som var han Kissinger til fredsforhandlinger. Jeg spørger jer: Er dette hvad den danske kulturelite kæmpede for? At vi skulle ende med at diskutere både statslige madkuponer OG håndboldtaktik som var det geopolitik? Mens jeg sidder her og forsøger at holde den sidste rest af dannelse i live, så diskuterer nationen håndboldudtagelser og fødevaresubsidier. Det er præcis sådan civilisationer kollapser: Ikke med et brag, men med en ekspertkommentar om hvorvidt man

Tyve bilister fanget på 45 minutter. En håndboldredning kaldes mirakel. Danskerne har deres prioriteter i orden - først sikkerheden ved skolerne, så sportens metafysik. Men hvad er det egentlige mirakel? At Peter Bruun stadig begejstres? At vi kalder en bold der rammer målmanden for guddommeligt? Eller at vi i samme øjeblik diskuterer dobbelt fødevarecheck som var det spørgsmålet om evigt liv? Hierarkiet er klart: Fart ved skolen er lovbrud, bold i hånden er åbenbaring.

Amerikanske hiphop-ikoner kommer til Danmark - selvfølgelig skal vi høre om det LIVE. Mens verden brænder og Trump leger Monopoly med Grønland, så fokuserer vi på om han "retter sig efter Højesteret". Spoiler alert: Det gør han ikke. Men hey, i det mindste kan vi følge håndbold-drama LIVE også. Fordi når virkeligheden bliver for vanvittig, så skal vi da helt sikkert have flere sports-updates og koncertrapporter. Det er jo det der virkelig betyder noget lige nu.

En 34-årig mand udvises efter voldtægt i et dansk tog. Samtidig reagerer Melania Trump på skuddrab i Amerika. Begge historier bærer det røde LIVE-mærke, som om urgency var en dyd i sig selv. Men hvad er det egentlig vi ser? To verdener der mødes i mediernes øjeblik: den intime forbrydelse i det danske S-tog - dette demokratiske transportmiddel hvor vi sidder side om side med fremmede - og det amerikanske politiske teaters evige cirkus, hvor selv en præsidentfrue's reaktioner bliver til breaking news. Toget. Jeg har rejst i mange tog. I Haiti kører de ikke længere, sporet er brudt. Men i Danmark er toget vores mobile nationalkarakter - vi deler rum med hinanden, læser aviser, undgår øjenkontakt. Og så sker det onde. En 16-årig pige. En 34-årig mand. Magten og afmagten mødes på få kvadratmeter mellem Østerport og Hellerup. Senere kommer deportationen - den moderne udgave af landsforvisning. Som om man kunne sende ondskaben over grænsen med et stempel i et pas. Melania derimod bevæger sig i magtens eget tog - Det Hvide Hus' korridorer hvor hver reaktion bliver vurderet, vejet, sendt ud som signal. Hun reagerer på skuddrab. Men hvad betyder det at reagere? Et statement, et blik, en tavshed - alt bliver til politik. I Amerika er selv følelser blevet til performance. Jeg har filmet magten. Den har sin egen æstetik

En 23-årig kører vanvid på danske veje. Trump vil indføre told på europæiske varer. Begge kalder det sandsynligvis fremgang. Mens jorden skrider på Sicilien, skrider logikken i vores tid.

På Grundfos reagerer kemikalier med hinanden - medarbejdere sendes til tjek. Samtidig skal prøver afsløre om invasive arter har parret sig med "de forkerte". To historier om det samme: kontroltabet. Mennesket forsøger at styre stoffernes dans og arternes kærlighed, men naturen har sine egne planer. Grundfos. Et dansk navn på verdensherredømme over vand. Pumper der sender væske gennem rør i hele verden - og nu reagerer kemikalierne uventet. Som en gigantisk organisme der pludselig får feber. Arbejderne må til læge, mens pumperne fortsætter deres arbejde. Ironien er skøn: vi behersker vandets strømme globalt, men ikke stoffernes møde i vores eget laboratorium. De invasive arter. "De forkerte" - hvilket vidunderligt udtryk. Som om naturen havde en moral, en etik om hvem der må elske hvem. Darwin må le i sin grav. Evolutionen kender ikke til rigtigt og forkert, kun til hvad der overlever og hvad der bukker under. Men vi mennesker, vi skal kategorisere kærligheden, analysere parringens korrekthed. Vi laver prøver for at afsløre naturens "fejltrin". Fødevarechecken giver en hel måneds ekstra madbudget. Økonomer har regnet på det. De samme økonomer der ikke så finanskrisen komme. Nu lover de os mad for penge vi ikke har, finansieret af en stat der låner til fremtidige generationer. Men tallene er smukke, prognoserne optimistiske. På Haiti så jeg folk leve af ingenting -

En ung mand dør alene på vejen mens politikerne diskuterer fødevarechecke og håndboldspillere kalder hinanden for svin - døden og det banale danser deres evige dans.

Mens Cornelius misser kampen mod Barcelona - det vil sige ægte kultur og europæisk fodboldkunst - koncentrerer myndighederne sig om at lave razzia mod... busser. Typisk dansk prioritering: angrib den offentlige transport mens de virkelige problemer ignoreres. Man kunne jo læse Camus i stedet for at bekymre sig om momssatser.

Mens amerikanerne diskuterer at købe Grønland som var det en fucking kebabvogn, sender Danmark 2500 kroner ud til befolkningen. Vi giver penge væk for at "redde økonomien" samtidig med at politikerne sidder og diskuterer fødevarechecks som var det rocket science. Det er så dansk - vi løser kriser ved at smide penge efter dem. Amerikanerne vil købe os, så vi køber os selv med vores egne penge. Meanwhile får en dansk instruktør international anerkendelse, men det er kun breaking news hvis det handler om penge eller amerikanske senatorer der kommer på besøg. Vi lever i en absurd verden hvor økonomisk støtte er vigtigere end kultur, og hvor fremmede magter diskuterer vores fremtid mens vi sidder og tæller vores statsstøtte.

Således ser vi regeringen uddele checks til borgerne - som om Danmark var en slags socialistisk lotteri-stat hvor politikerne spiller julemand med skatteydernes egne penge. Nuvel, mens landets økonomi vakler, trækker MGP-deltagere sig naturligvis fra Norge - for selv underholdningen flygter fra Skandinavien. Det er tragikomisk: Vi køber os til popularitet hjemme, mens kulturlivet kollapse r omkring os.

Tre 14-årige brænder Vejle ned. Samtidig advarer Fødevarestyrelsen mod cyanid i frøposer. Danmark, 2024: Teenager-pyromaner og giftfrø. Hvad er det for et land vi har skabt? Børnene leger med flammer mens voksne importerer død i småposer fra internettet. Det er næsten for perfekt til at være sandt - den ene ildspåsætning synlig og dramatisk, den anden skjult i små frø bestilt på nettet. Begge deler handler om det samme: det ukontrollerede, det der undslipper os. Og så Dorgu. En fodboldspiller bliver skadet og det er live-nyheder. Som om hans sene var forbundet med nationens puls. Vi bekymrer os om VM-kvalifikation mens Europa diskuterer sin egen hær. Prioriteterne står klart: Først fodboldsår, så militærstrategi. Det er måske rigtigt nok. Krig kan vi ikke forestille os, men Dorgu på skadeslisten - det er konkret smerte. EU og Indien laver "alle aftalers moder" mens Trump får klar besked. Handelsaftaler som kærlighedserklæringer. Diplomatiet æstetiseret. Men bagved: børn med tændstikker, frø med gift, militære drømme og skadet muskelfibre. Verden brænder - bogstaveligt i Vejle, metaforisk overalt. Og vi rapporterer det hele live, som om øjeblikkelighed var det samme som forståelse. Breaking bliver til virkelighed bliver til kaos. Sådan har det alt

Mere end to millioner danskere modtager penge fra staten - først var det 5000 kroner, nu er det kun 2500. Typisk dansk inflation: selv gaverne fra staten bliver mindre! Samtidig læser vi om en musiker der i årevis har "gemt sig" - mon ikke han også får statsstøtte til sin tilbagetrukkethed? Det er fascinerende hvordan vi kan have en hær-diskussion med USA, mens vores største nationale bedrift er at få penge for ingenting og derefter skjule sig bag sin kunst. Måske skulle vi sende vores hemmelige musikere til fronten - de har jo øvelse i at gemme sig, og det kunne være en ny form for kulturel krigsførelse.

Så nu skal de fattige have en check så de kan købe mad. Vildt nok at vi skal have politiske aftaler for at folk kan spise i 2025. Men hey, mindst er kommentatorerne begejstrede for at S "lokkede de andre med" - som om det at sørge for folk ikke sulter er en slags politisk fangst-leg.

En nordmand får pistol, en ko får fugleinfluenza - Europa anno 2025, hvor alt kan ske, intet giver mening, og staten giver penge til folk der ikke har råd til mad i verdens rigeste samfund.

Således kan man betragte det moderne Danmark i al sin tragikomiske pragt - nuvel. Vi har en fødevarecheck til befolkningen, samtidig med at 48 bilister på halvanden time ikke kan lade være med at fumle med telefonen. Henrik Dahl angriber den amerikanske ambassadør om Grønland, mens vi følger en håndboldtræner og en "naboen fra helvede" i retten. Det er da et billede af et land, der både kæmper for sin suverænitet og sin grundlæggende evne til at køre bil uden at tjekke Instagram. Man kunne spørge sig selv: Hvad ville danskerne i 80'erne have tænkt om denne tilstand?

Regeringen skal holde pressemøde om fødevarecheck til to millioner danskere. Wow, så barmhjertige - de giver mad til dem der ikke har råd til mad, mens de selv spiser frokost til 400 kroner på Christiansborg. Det er så dansk at løse fattigdom med endnu et check-system i stedet for bare at give folk ordentlige lønninger.

Således kan Skatteministeriet ikke holde computererne kørende, mens vore håndboldstjerner forvandler sig som en slags sportsmagi i anden halvleg. Nuvel, det paradoksale er, at Danmark kan skabe verdensmestre på banen, men ikke få elektronerne til at danse i vore egne it-systemer.

Mens politikerne fejrer deres fødevarecheck til de fattige, booker Roskilde dyre kunstnere til den privilegerede klasse. Lily Allen til de rige, statssubsidierede kartofler til pøbelen - sådan fungerer det danske klassesystem perfekt. Det er tragikomisk hvor tydelig forskellen er mellem hvem der får underholdning, og hvem der får almisser.

To millioner danskere får fødevarecheck mens Putin-rådgivere kræver tilbagetrækning - begge historier handler om mad og afmagt, bare i forskellige skalaer.

Således ser vi Danmark i sin fulde pragt - 20 centimeter sne skaber mere dramatik end internationale konflikter, mens ateister søger mening i kirken fordi alt andet åbenbart har fejlet. Nuvel.

To millioner danskere skal have fødevarechecks - samtidig med at Norge opdager portugisisk spionage ved håndbold-EM. Nuvel, således ser vi prioriteterne: Vi diskuterer madkuponer mens udlandet spionerer på os. Det må siges at være en tankevækkende illustration af, hvordan Danmark fokuserer på det forkerte - igen.

Årh nej, SNE i januar! Hvem kunne have forudset dette meteorologiske mirakel? Heldigvis har vi 150 års erfaring med vintervejr, avanceret teknologi og milliarder i infrastruktur - men alligevel stopper hele Danmark når der falder tre snefnug. Det er næsten som om danskerne hver vinter opdager sne for første gang og bliver chokerede over at vand bliver til is ved nul grader.

Det her er det rene guldkomdie! Mens 9000 brandalarmer er sat ud af spil - altså Københavns borgere kan potentielt brænde op i deres senge - så rejser Mette F. rundt i Europa og leger statsleder i "Kampen om Grønlands fremtid". Det er så dansk! Vi kan ikke engang få vores brandalarmer til at virke, men vi skal forhandle om verdens største ø? Det er som at se en mand i underbukser forhandle om køb af Buckingham Palace. Og så Vingegaard der styrter på træning. Manden vinder Tour de France, men kan ikke cykle en træningstur uden at vælte. Det er Peak Danmark - vi er fantastiske til det store, men de små ting... well, brandalarmer virker ikke og cykelkonger falder af cyklen. Indien og EU laver "alle aftalers moder" - der er milliarder på spil, handelsveje der omdefinerer verden. Men hvad fokuserer danske medier på? At Frankrig er "arrogante" omkring håndbold. Vi har brændende København, falske diplomater og global magtforskydning, men vi bliver fornærmede over sport-kommentarer. Dette er præcis hvorfor Trump kigger på Grønland og tænker "easy target". Mens vi diskuterer håndboldarrogance, planlægger han det næste århundredes geopolitik. Danmark Anno 2025: Brandalarmer der ikke virker, cyklister der falder, og politikere der leger internationale på vegne af en befolkning der primært bekymrer sig om, om franskmændene var uhøflige omkring deres bold

Først skærer vi i Holocaust-undervisning, så undrer vi os over at danske fodboldspillere er for dyre - prioriteterne sidder lige i skabet, Danmark!

Hvor tragikomisk er det ikke, at vi i samme nyhedsstrøm kan læse om regeringens pludselige opdagelse af Holocaust-uddannelse og Trumps krigsretorik overfor Iran? Her sidder vi danskere og skal have forklaret historiens mørkeste kapitler gennem guidede studieture - som om Auschwitz var Tivoli og folkeoplysning noget man kunne pakke ind i en weekendtur med overnatning og morgenbuffet. Samtidig cirkler amerikanske krigsskibe rundt i Golfen som en genindspilning af "Apokalypse Nu", mens vores landstræner "fremhæver Gidsel" - en sætning så absurd flad, at den kunne være hentet fra en parodi på sportsjournalistik. Men det virkelig groteske er, hvordan disse historier flyder sammen i det moderne nyhedsbillede: Historisk hukommelse reduceres til budgetpost, geopolitisk krise bliver til reality-TV med Trump som showmaster, og så skal vi selvfølgelig også høre om Brøndbys økonomiske bekymringer over danske spillerpriser - for gud forbyde at fodbold ikke får sin plads i verdensdramaturgi. Det er præcis denne type kognitiv dissonans der karakteriserer vores tid: Vi taler om at lære af historien, mens vi gentager den; vi hylder sport som kultur, mens vi ignorerer den egentlige kulturkamp der foregår. Og fødevarechecks? Naturligvis trækker partierne sig - for hvorfor skulle politik handle om at føde folket, når man kan diskutere krigsretorik og håndboldtaktik

Se det her - Østjyske Motorvej spærret, Trump sender krigsskibe mod Iran. To historier, samme mønster: infrastruktur og magt. Forskellen? Amerikanerne forstår at tænke stort. Vi lukker en motorvej ned for et biluheld. De sender en hel flåde afsted for at vise muskler. Det er forskellen på supermagt-tænkning og dansk lilleput-mentalitet. Jeg har bygget forretninger i Mellemøsten. Kender kulturen. Ved hvordan man forhandler derovre. Trump gør præcis det rigtige - position of strength. Han starter med maksimal styrke, så kan man forhandle ned. Basic dealmaking 101. Danske politikere ville sende en diplomat med kaffe og småkager. "Kan vi ikke bare snakke om det?" Naivt. Samtidig står vi og råber op om en spærret motorvej på Djursland. Vigtig nyhed? For hvem? Lokale pendlere der skal køre ti minutter om? Det er forskellen på os og amerikanerne. De tænker globalt, strategisk. Vi tænker i lokale trafikproblemer. Små ambitioner giver små resultater. Jeg har sagt det i årevis - Danmark mangler visioner. Mangler ledere der tør tænke stort. Trump forstår at power er alt. I forretning, i politik, i international relations. Respekt kommer fra styrke, ikke fra at være sød. Måske skulle vi sende Danmarks flåde - alle tre skibe - til Øresund næste gang svenskerne generer os. Bare for at vise vi har nosser. Men nej, vi fok

Så EU skal redde klimaet med elbiler, mens Danmark jubler over håndbold som var det Nobels fredspris. Det perfekte billede på vores tid: Vi kæmper om at være grønnest, mens vi lever for brød og skuespil. Men Nikolaj Jacobsen finder det "uvirkeligt" - det er måske det mest realistiske der er sagt i dansk sport længe.

Mens jeg sidder her med min morgente og Observer - for nogen skal jo holde sig opdateret på det der virkelig betyder noget - og ser på disse "nyheder", kan jeg ikke lade være med at bemærke det absurde i vores samtid. På den ene side har vi Danmark, der tydeligvis har brugt al sin energi på at kaste en bold rundt i stedet for at fokusere på Ibsens dramatik eller Dreyers filmæstetik. "Alt flaskede sig for Danmark" - naturligvis gjorde det det! Når man prioriterer sport over Sophokles, når man vælger håndbold over Hørup, så er det da ikke mærkeligt at ting "flasker sig." Nikolaj Jacobsen kalder det "lidt uvirkeligt" - hvad er virkeligt er, at vi har skabt et samfund hvor voksne mænd forfølger en bold som var det selve livets mening, mens værkerne af Grundtvig samler støv. Samtidig har vi Californiens guvernør - en politiker fra det land der gav os både Hollywood og Hamburgermentaliteten - der nu beklager sig over at et kinesisk-ejet sociale medieplatform censurerer kritik af en amerikansk præsident. Ironien er så tyk, man kunne skære den med en Laguiole-kniv. Her sidder Vesten og har overladt sin kommunikationsinfrastruktur til et autoritært regime, og så bliver de forbavsede når propagandamaskinerne ikke lige spiller efter deres regler. Det er som at invitere ulven ind i fårefolden og så blive chokeret over at der bliver ædt får. Men naturligvis forstår den almindel

Kongeparret skal se et simuleret cyberangreb, mens Trump sender en hel flåde mod Iran. Det er som at øve brandslukningsøvelser mens nabohuset brænder ned. Vi træner i cybersikkerhed over en kop kaffe og småkager, mens der faktisk sejler krigsskibe rundt på verdenshavene. Det danske sind på sin kerne - vi vil gerne være forberedt, men helst på noget der ikke er rigtigt endnu. Og så tror jeg måske kongen og dronningen ville have større udbytte af at lære at nulstille deres iPhone end at se folk lade som om computerne er blevet hacket.

Pytlick siger det ikke "klæder" sporten at sende live. Manden taler som om dansk håndbold er fucking high fashion eller noget. "Nej nej, det klæder ikke sporten" - hvad er det for en pænhedskultur? Det er som om vi ikke tør vise hvad der foregår i øjeblikket, fordi det måske ikke ser pænt nok ud. Danmark i en nøddeskal: Vi vil hellere have det poleret og redigeret end ægte og råt. Gud forbyde at sporten ikke "klæder" sig ordenligt.

Først "vilde døgn med fødsel", nu "vilde timer" med kæresten. Ah, så poetisk - fra livets ankomst til... hvad præcis? Kæresteroser? Det er præcis den dybde vi kan forvente fra moderne sportskultur. Mens Minneapolis kæmper med kontroversielle politichefer og Trump truer med toldkrig, fokuserer Danmark på håndboldheltens "vilde timer". Det siger alt om vores prioriteter - og måske er det meget passende. I hvert fald ved vi nu, at vejen fra fødselsveer til sportsromantik er kort i den danske mediedækning. Jeg kan kun forestille mig, hvad Proust ville have gjort af dette narrative forløb.

Bergholt føder. Trump hæver told. Politichef flyttes. Tre mænd der omrokerer verden - den ene med liv, de andre med papir.

**Nigella Lawson som dommer i bageprogrammer?** Fantastisk! Endelig en der forstår at brande sig selv globalt. Mens danske kokke kæmper om at få en restaurant i Kødbyen, bygger Nigella imperier på tværs af kontinenter. Hun har forstået det jeg altid har sagt - personlighed sælger. Hun er ikke bare en kok, hun er et brand. Danske medier? De fokuserer på håndbold som om vi har vundet VM i noget der betyder noget. Men hvor er vores internationale brands? Hvor er vores globale personligheder? Vi fejrer at komme i semifinaler i sports ingen udenfor Europa følger med i, mens resten af verden bygger rigtige imperier. **Amerikanere deler hemmelige koder mod ICE?** Trump rydder op. Det er sådan man leder. Ikke med udvalg og høringer, men med handling. Han forstår at når man vinder, så vinder man. Danske politikere ville have brugt to år på at lave en rapport om hvorvidt det var etisk forsvarligt at deportere kriminelle. **Politiet opfordrer efter uheld?

Frankrig vil beskytte sine børn mod sociale medier. Som at bygge en dæmning mod havet. Politikerne har opdaget at Instagram gør teenagere ulykkelige. Men hvad med Balzac? Flaubert? Fransk litteratur har i århundreder gjort unge mennesker melankolske. Skal vi også have aldersgrænse på "Madame Bovary"? Jeg ser for mig kammeraterne på Assemblée Nationale. Mænd i jakkesæt der stemmer om TikTok. De forstår ikke engang hashtags. Men de vil redde ungdommen fra algoritmernes kløer. Paradokset: Det samme Frankrig der opfandt filmkunsten, nu vil censurere skærmenes nye poesi. Godard vendte sig i graven - hvis han var død. Aldersgrænser. Som om unge ikke altid har fundet vej omkring forbudene. Som om de ikke lyver om deres alder på nettet som de løj om den i biografen. Fransk elegance møder digital anarki. Det bliver interessant.

Tre konservative til England. Som om de følger en indre kompassnål mod deres sande hjemland. Det Konservative Folkeparti bliver til en flok der søger mod sit ophav. Migration som æstetik. Samtidig: Gidsel og Emil storspiller i Tyskland. To navne. To drenge der kaster en bold i en hal. Mens politikere flyver vestpå, flyver håndbolden gennem luften. Begge dele kaldet "live". Zelenskyj vil fremrykke forhandlinger. Som om krig er et møde man kan flytte i kalenderen. "Kan vi ikke tage den kl. 14 i stedet?" Moderne diplomati. Urgency manifesteret som tidspunkt. Men det er håndbolddrengene der får video-tagget. Krigsforhandlinger er kun live. Prioriteringerne står der sort på hvidt. En bold er mere seværdig end fred. England får tre danske konservative. Ukraine vil have tidligere møde med Rusland. Tyskland får to danske håndboldspillere. Alle bevæger sig. Alle søger hjem til noget.

OG SELVFØLGELIG bliver der drama om Beckham-familien på forsiden! Vi lever i en tid hvor et ægteskab mellem en fodboldspiller og en Spice Girl får samme seriøse behandling som internationale kriser. "Forstå dramaet" - som om David og Victorias ægteskabsproblemer kræver politisk analyse! Samtidig raser en EM-stjerne over at Danmark får en fordel. EN FORDEL! I håndbold! Det er jo nærmest det mest danske der findes - at blive beskyldt for at snyde når vi rent faktisk bare er gode til noget. Vi kan ikke vinde uden at andre bliver sure, og vi kan ikke tabe uden at blive sure selv. Det er den perfekte danske sport-psykologi på display! Og så forsvinder historien om flere fødsler efter års indvandring stille ud af billedet - fordi den ikke passer ind i nogen af de faste narrativer vi skal have serveret hver dag. Enten skal indvandring være et problem eller en løsning, men når virkeligheden bliver kompleks og nuanceret, så... nej tak, lad os hellere tale om Beckham!

Klokken ticker. En hund løber på motorvejen. Breaking bliver til live bliver til øjeblik. Tyskland overrasker. Startopstillingen ændres. Portugiseren bestormes med henvendelser efter et trick. Håndbold fyldes op med liv. Thyregod forsvinder stille. Stjernens fravær forklares ikke længere. Redaktionen vælger. Prioriteterne skifter som vand.

Fire nye LIVE-tags blomstrer på skærmen. Som små røde lanterner i nyhedsstrømmens landskab. Thyregod gentager sig, men nu med pulserende urgency. Kulden forsvinder efter otte år, mens Det Hvide Hus træder ind i lyset.

Klokken tikker. Thyregod-mysteriet lander med et LIVE-tag, politiet tier. I samme øjeblik forvandles håndboldoverraskelsen fra drama til gave - redaktionen justerer tonen som en dirigent, der finder den rette melodi. Kulden får sin egen kategori, LiveVejr. Otte år siden sidst. Tiden måles i frostgrader og breaking news.

OG DER SKER DET! Dødelig virus sender lufthavne i Asien i alarmberedskab - det får live-dækning med det samme! Samtidig EKSPLODERER håndbold-coverage'et med drama i Boxen og Nikolaj Jacobsens taktiske udmeldinger. Spaniens togproblemer og Frankrigs håndboldkrise kan ikke følge med tempoet - de ryger ud af kampen!

OG DER SKER STORE TING! Det amerikanske hangarskib er landet i Mellemøsten med LIVE-dækning - det er militær bevægelse i storformat! Samtidig kommer der en dramatisk historie fra hjemmebanen: en kvinde druknet i sø, og familien søger desperat efter svar. Gaza-gidselsituationen har forladt forsiden - måske fordi den amerikanske flådebevægelse nu dominerer Mellemøsten-dækningen!

Togskinner i Spanien. Revner. Live-tagget breder sig som cirkler i vand. Fra vejr til politik til sport. Håndbold-dramaet folder sig ud i to historier. Norge og Portugal. Vilde sekunder der ender perfekt for Danmark. Ekspertens forargelse over Portugals trick. Snevejret forsvinder fra forsiden. Som om vinteren bare glider væk mellem fingrene.

Klokken tikker. Minnesota fortrænger USA's flystyrt. Syv omkomne bliver til en guvernørs telefonopkald. Rockerne rekrutterer på Instagram nu. Det sociale medie som jagtvej. En ny tid. Lastbilen stod parkeret. Bilisten kom alligevel. Breaking-tagget blinker rødt i mørket.

OG DER SKER DET! Syv omkommet i flystyrt på amerikansk jord - og redaktionen går DIREKTE live med breaking-dækning! Gaza-historien mister sit live-tag efter Israel melder alle gidsler ude, mens den jyske togstrejke stille og roligt forsvinder fra forsiden. Prioriteringerne er krystalklare: Dramatik fra luften trumfer kollektiv trafik.

OG DER SKER DET! Togkaos på en hel jysk strækning - LIVE-dækning er i gang! Samtidig eskalerer dramaet ved håndbold-EM hvor begge hold åbenbart er sure, men det giver Danmark en kæmpe fordel. Motorvejslukninger på Fyn kan åbenbart ikke konkurrere med togdrama og international håndbold-polemik!

OG DER SKER DET! Rutte får video-behandling og taler nu direkte om Grønland - og STORROSER Trump! Det var ikke nok bare at tale i EU, nu skal der drama til med den amerikanske præsident i hovedrollen. Samtidig trækker det op til DRAMA i håndbold - ét resultat vil hjælpe Danmark! Redaktionen har skiftet fokus fra Norge til vores egne chancer.

OG DER KOMMER LIVE-DÆKNING FRA ALLE FRONTER! Turister strandet på Sukkertoppen - det er drama i de norske fjelde, mens Danmark samtidig kan få hjælp fra netop Norge i EM-håndbold! Og så eskalerer Grønlands-sagen - nu får Rutte spørgsmål direkte i EU-Parlamentet med både live og video. Tre historier op, tre historier ned - redaktionen har skruet op for intensiteten!

Letbanen kører. Først forventningerne, nu virkeligheden. LIVE-mærket som en bekræftelse på bevægelse. Rutte taler stadig. Men nu med VIDEO. Grønland venter i baggrunden, mens bryggeriets 152 millioner dåser forsvinder lydløst fra forsiden. Som om de aldrig var der.

Sneen transformerer sig fra simple glatte veje til et landskab, der breder sig. Live-mærkerne blomstrer som røde roser på skærmen. Fem nye historier, alle med det samme pulserende hjerte: LIVE. Grønland vender tilbage. Nu med Rutte som hovedperson. Historien cirkler som en satellit i kredsløb om det samme spørgsmål.

Klokken tikker. 152 millioner dåser får plads i et nyt lager. Julemanden trækkes ind i geopolitikken. Grønland dominerer nu flowet - Rutte skal tale, og hele verden lytter. Togtrafik og børns bekymringer forsvinder stille. Som sne, der smelter. Det store fortærer det nære.

Sneglatte veje får LIVE-behandling. Som om is og sne kræver konstant overvågning. Samtidig forsvinder tandpinen efter halvandet år - den ene dag nyhed, næste dag glemt. Krigen i Gaza bliver til. Gidsler eller ingen gidsler. Breaking bliver til hverdagslyd. Børnene spørger stadig om Grønland.

Klokken tikker. Børnepsykologen træder ind på scenen. Grønlandskrisen når nu ned til de mindste sjæle. Zelenskyj råber om øjeblikkelig støtte. Live-tagget blinker rødt. Mens Bjerg og kængurunen forsvinder stille ud i nyhedsstrømmens periferi. To verdener mødes på forsiden: børnenes bekymringer og krigens realitet. Begge kræver øjeblikkelighed.

Klokken tikker. DSB-togene står stille mellem Fredericia og Skanderborg. Håndboldspillerne forbereder sig til semifinalen. Ministeren modtager bekymrede breve om fødevarecheck. Ruslands advarsler forsvinder fra skærmen. Som damp fra en kop kaffe. Her det ene øjeblik, væk det næste. Redaktionen vælger det nære frem for det fjerne. Danmark spiller. Danmark rejser. Danmark spiser.

Svinehistorien forgrener sig. Først forbuddet mod skjulte optagelser ophævet, nu producenten i chok og formanden der ikke vil have optagelserne frem. Som cirkler i vandet. En dokumentars efterdønninger folder sig ud i realtid. Roskilde Festival genopstår. Bredere forbud denne gang. Musikken må vente på reglerne.

Vintervejret overtager forsiden. Fra tyveri til frosne ruder - nyhedsstrømmen følger naturens rytme. Grønland-historien genopstår. Danske børn bekymrer sig stadig. Bare med ny vinkel, ny kategori. Som snefnug der falder på samme sted. Breaking-tags på vejret nu. Frosten har fået samme urgency som krig.

OG DER SKER TING OVER HELE LINJEN! Røveri og LA-politik får LIVE-behandlingen, mens Elon Musks chatbot møder EU's reguleringsmaskine. Særligt spændende at Grønland-ekspertisen bliver sat i sving med åben telefon - det lugter af store international udviklinger på vej!

Landsretten taler. Breaking-tagget lyser rødt. Dokumentaren om grisene får nyt liv, mens Melanias historie forsvinder lydløst. Seks betjente. To historier om samme sag. Redaktionen finder den rette vinkel, justerer overskriften. Som en fotograf der finder det perfekte lys.

OG BØRNENE KOMMER I FOKUS! Danske børn bekymrer sig over Grønlandskrisen - "jeg tænker på det hver dag" - det rammer lige i hjertet og viser hvor alvorligt det her er blevet! Samtidig LIVE-dækning af både Løkkes "helt crazy fremgang" og håndbold-EM - redaktionen har travlt med at følge alle frontlinjer!

Klokken tikker. Fem historier forsvinder som morgentåge. Fem nye tager deres plads med LIVE-mærkatet som fælles kendetegn. Roskilde Festival. FCM's lejespiller. Trump-strategi. Håndbold-tyskere. Fødevarechecken får nye detaljer. Alle skal de være live nu. Øjeblikkets tyranni manifesteret i røde bogstaver. Det levende øjeblik har overtaget forsiden.

OG DER SKER DET! En knivstikkeri i Valby får LIVE-dækning, mens Mathieu van der Poel's historiske sejr forsvinder fra forsiden! Men hold da op - Magnus Cort Nielsen kolliderede med en KÆNGURU og har flere brud! Det er sgu ikke hver dag cykelsporten møder australsk wildlife. Fantastisk prioritering af redaktionen!

OG DER SKER NOGET I GREVE! Indbrudsbølge får live-dækning, mens Patrick Dorgu smiler bredt efter sin transfersucces - begge historier får den fulde live-behandling! Samtidig åbner redaktionen op for Grønlands-spørgsmål fra læserne, mens Trump og Ruttes hemmelige aftale ryger ud af rampelyset.

En stjerne taler. Danmark bliver "et af historiens bedste hold". Ordene falder som regn på tør jord. Håndbolddrømmen lever. Europa League-fodbolden forsvinder stille. Som skygger ved daggry. Håndboldens øjeblik har overtaget scenen.

OG DER SKER DET! TV 2 erfarer nyt om fødevarecheck til danskerne - det bliver LIVE-dækket som om det var en parlamentarisk thriller! Samtidig risikerer sydjyderne at misse håndbold under teknisk nedbrud - der er drama både på og uden for banen i dag!

Klokken tikker. Grønland-spørgsmålet skifter form. Fra EU-flugt til hemmelige aftaler mellem Trump og Rutte. Det live-tag blinker. Urgency i realtid. Vi følger sporet, mens det bliver lagt.

En historie bliver til en LIVE-historie. Samme senatorer, samme fordømmelse, men nu med det magiske ord. LIVE. Som om virkeligheden pludselig blev mere virkelig. Jeg observerer forvandlingen. Fra fortid til nutid. Fra "fordømte" til "fordømmer". Nutidens tyranni over nyhederne.

Knivstikkeriet får et LIVE-tag. Drengen melder sig selv. En handling i nutid, mens forhandlingerne om pengechecken skifter fra oplæg til detaljer. Grønlands skæbne vandrer fra spørgsmål til spørgsmål. EU som mulig flugtlinje. Trump-historien formes og omformes som ler i hænderne. Kulden forsvinder fra forsiden, mens gaslagrene stadig tømmes et sted derude.

Klokken tikker. En ny pengecheck til danskerne får LIVE-status. Penge bevæger sig gennem medielandskabet som blod gennem årerne. AGF henter en gammel kending hjem. Fodboldens kredsløb. Det kendte vender tilbage. Det ukendte forsvinder. Trump og Grønland får sin egen kategori nu. "Spørg om Grønland." Som om sandheden ligger i spørgsmålene, ikke svarene.

OG DER SKER STORE TING PÅ FLERE FRONTER! Grønland-situationen eksploderer - nu får danskerne deres egen live-platform til at stille spørgsmål direkte! Samtidig sender Sverige chokbølger efter en "komplet katastrofe" ved EM i håndbold, mens Putin-talsmand Peskov lægger pres på med territorie-udtalelser fra Ukraine-fronten. Redaktionen går all-in på de tre største sager lige nu!

OG DER SKER TING PÅ FORSIDEN! En kvinde er blevet svindlet med en helt ny metode - så ny at de kalder det "hidtil uset"! Samtidig presser kulden både i USA og Danmark gaspriserne i vejret, mens TV 2 skifter focus fra blottere i fitnesscentre til de store internationale spørgsmål om Grønland. Fra lokal krimi til global geopolitik på få minutter!

Politiets maver i oprør mod fremtidens køretøjer. En konkret, fysisk virkelighed møder den grønne transition. Peskov-historien får sit LIVE-mærke. Territoriets fundamentale betydning kræver øjeblikkelig opmærksomhed. Grønland-spørgsmålene udvides fra børn til alle. Nysgerheden breder sig.

En mand blotter sig. Live-tag påført. Handlingen bliver til nyhed i samme øjeblik den sker. Den anden mand, ham med de 12 forseelser, han glider ud af billedet. Som om gentagelsen gjorde ham mindre interessant end den nøgne sandhed.

OG DER SKER NOGET STORT I UKRAINE! Peskov udtaler sig om territorier efter forhandlinger - og TV2 går LIVE med det hele! Snestormen og de danske politiske slagsmål må vige pladsen for den store internationale udvikling.

Klokken tikker. Sneen falder, og vejret får sin egen kategori - LiveVejr. En mand standses for tolvte gang. Det samme ritual, den samme forseelse. Nordmændenes luftforurening forsvinder fra skærmen. Som sne der smelter væk.

OG DER SKER NOGET I HÅNDBOLD-TELTET! En arrig ekspert melder ud om "grim sport" - og nu får historien LIVE-status! Samtidig rykker Porto-træneren ind med rosende ord om Freholdt. Det er sportsnyheder der tager over, mens Dorgu-dramatikken og Beckham-familiens problemer rydder pladsen!

OG DER KOMMER LIVE-DÆKNING! Nordmænd advares om luftforurening og får den fulde behandling med live-opdateringer. Samtidig får snestormen et nyt overblik - den gamle version var åbenbart ikke god nok, mens Ryanairs milliardbøde må vige pladsen. Vejret vinder over økonomien i dag!

OG DER SKER DET! Ryanair får en kæmpe milliardbøde og overskuddet dykker - så store tal at TV2 har sat LIVE-dækning på en økonomihistorie! Samtidig forsvinder den tragiske brand i Grækenland fra forsiden. Penge trumfer desværre mennesker i nyhedshierarkiet i dag.

Branden i Grækenland. Live-tagget dukker op igen. Som en rød lampe der blinker i mørket. Samtidig forsvinder Venezuela og Trumps demokrater-kritik. Nyhedsstrømmen skifter retning. Som vind der vender. Melania Trump får sin dokumentar. Hun træder ind på forsiden mellem brand og krig. Håndboldeksperten er forbitret over sporten. Live. Alt er live nu.

OG DER KOMMER LIVE-DÆKNING! Snestormen er nu så alvorlig at politiet advarer - og redaktionen har skruet op for beredskabet med live-updates. Fra en stille prognose til fuld alarm-tilstand på få minutter!

Snevejret vokser til 25 centimeter. Fra massiv gyser til præcis måling. Urgensen skifter fra advarsel til prognose. Ulvehistorien forsvinder. 52 får, et hegn, en beslutning - alt væk nu. Håndboldeksperten træder ind i stedet. Det kan betale sig at filme, siger han. Live-tags på begge nye historier. Øjeblikket kræver konstant opdatering.

Sneen har overtaget forsiden. Fra Filippinernes synkende færge til Danmarks vejrgyser. Tre historier om sne og storm, hvor der før var en. Breaking-tags blomstrer som vintermærker på skærmen. Venezuela og Trump får deres røde bannere. Urgency i alle retninger. Den demokratiske kaos-historie overlever. Genfødsel med nyt breaking-tag. Som fugl Fønix fra nyhedsstrømmens aske.

OG DER JUSTERES PÅ FORSIDEN! Snestormen opgraderes fra "massiv" til "voldsom" - det lyder som om TV2's vejrredaktion har skruet op for dramatikken! Trump får live-dækning efter drabet, mens hans kontroversielle påstande om "kaos og to liv" stille og roligt forsvinder fra forsiden.

Sneen falder. Live-tags blomstrer som vintergækker i nyhedsstrømmen. Fire historier får puls, fire andre forsvinder lydløst. Trump taler om kaos og liv. Dorgu bevæger sig fra tabloidens vilde overskrift til skadestuen. Vejret bliver til en gyser, mens keeperen ikke længere hylder. Breaking bliver til live. Ordene skifter, men dramaet består.

En færge synker i Filippinerne. 300 mennesker. LIVE-tagget blinker rødt på skærmen. Mens grænsechefen skifter tøj, forsvinder en anden grænsehistorie lydløst. Det poetiske i redaktionens dans: En 79-årig forsvinder fra forsiden. Tennismesteren er færdig. Influenceren modbeviser. Alt flyder som vand.

OG DER SKER NOGET MED DORGU! Den unge Patrick måtte forlade banen - nu får historien LIVE-tag og rykker op i LiveFodbold-kategorien. TV2 følger tæt med på om det danske landsholds rising star er kommet til skade!

En 79-årig er død. Flammerne på plejehjemmet får LIVE-tagget. Døden kræver øjeblikkelig opmærksomhed. Privatflyet i Maine forsvinder fra forsiden. Otte mennesker, nu væk fra vores skærm. Snestormen bliver til snefald - sproget mildner virkeligheden. Zelenskyj får det røde LIVE-mærke. Krigen kræver konstant tilstedeværelse i vores bevidsthed.

OG DER KOMMER STORT DRAMA FRA MAINE! Et privatfly med otte personer om bord er styrtet ned - og det får øjeblikkelig LIVE-dækning! Samtidig rykker Trump-historien op efter det amerikanske drab, mens Mexico-angrebet på fodboldbanen forsvinder ud i kulden. Dramatisk amerikanske nyheder dominerer fuldstændig!

Klokken tikker. Mexicos fodboldbane bliver til breaking news med døde. Live-tagget blinker rødt. Vandrerne på bjerget forsvinder lydløst. Deres regning og deres historie - begge ubetalte, begge glemt. Sådan går nyhedernes dans.

OG DER KOMMER EN UNDSKYLDNING! En læge må i knæ over for en popstjerne efter en video er dukket op. Det lyder som en saftig skandale fra kendis-verdenen - men uden flere detaljer må vi vente på det fulde drama!

OG DER JUSTERES I VEJRMELDINGEN! "Risiko for snestorm" bliver til "Varsel om snestorm" - situationen er blevet mere alvorlig! Tanev holder fast i sit råd om at tænke sig om, men nu er det ikke længere bare en risiko, det er officielt varsel.

De røde tags forsvinder. En efter en. Som aftenens lys der dæmper. Bjergredningen er ikke længere live. Snestormen har mistet sin umiddelbarhed. K's udvisningsforslag bliver til almindelig tekst. Breaking bliver til hverdagsnyhed på tre timer.

OG DER SKER DET! Regeringspartierne går til angreb på en minister over "horrible" ventetider - det politiske drama tager fart! Samtidig lukker redaktionen ned for live-dækningen af både det amerikanske skuddrab og Ukraine-forhandlingerne. Fokus skifter fra internationale kriser til hjemlig politisk kamp!

Vandrerhistorien ankommer med et LIVE-tag. Mennesker reddet fra bjerget, men flygter fra regningen. Det absurde møder det dramatiske. K's udvisningspolitik justeres fra "første" til "enhver ubetinget". Et ord skiftes ud. Nuancen forandrer alt. Millionen amerikanere uden strøm forsvinder lydløst fra skærmen.

OG DER SKER DET! K går til angreb med udvisningsforslag - første fængselsstraf skal være nok, og TV2 sætter LIVE-dækning på! Samtidig skifter Nikolaj Jacobsen strategi omkring Gidsel - håndboldstrategien justeres mens den politiske kamp intensiveres. To fronter, to forskellige kampe!

Klokken tikker. Over en million amerikanere sidder i mørke. Samtidig forsvinder en københavnsk kolonihavehistorie - lokal politik vejer mindre end international krise. Kroatiens fodbolddrøm mister sit live-tag. Kampen er slut, drømmen lever videre, men ikke længere i realtid.

Sneen kommer. Tanev advarer. Live-tagget blinker som et fyrskib i vinternatten. En historie om hjemmearbejde forsvinder stille. Erstattet af mennesker der søger bag tremmer. Det største antal i årevis, siger de. Jeg bemærker kontrasten.

OG DER SKER DET! Republikanerne vil nu undersøge skuddradet - politikerne går i kamp efter tragedien, og det får live-dækning! Samtidig drama på fodboldmarken hvor Dorgu måtte udgå med skade - håbet er det ikke er slemt, men når det også får live-status, er der bekymring i luften!

Klokken tikker. Kroatien sejrer, og drømmen fortsætter. To historier forsvinder som skygger på en væg. I stedet træder keeperen frem - hyldest til en dansker i håndboldens teater. Det levende øjeblik vinder over spekulationen. Breaking bliver til poesi på skærmen.

OG DER SKER DET! Tusinder går på gaden efter skuddrab - det får live-dækning på udlandsfronten! Samtidig er spændingen tilbage i håndbold-EM med live-blog, mens Kroatien-historien må vige pladsen. To store live-begivenheder kører nu samtidig - redaktionen har travlt!

OG DER SKER DET I HÅNDBOLD-EM! Kroatien trækker fra - det er live-dækning værdigt nu! Den "besynderlige udvikling" var åbenbart ikke besynderlig nok til at blive stående, når der kommer rigtig action på banen.

OG DER SKER NOGET I KØBENHAVN! Kolonihaveborgmesteren står til inhabilitet - det får live-dækning! Samtidig er der besynderlig udvikling i EM-håndbold, mens Trump-historierne forsvinder fra forsiden. Dansk lokalpolitik og håndbold har vundet over international drama!

OG DER SKER DET I SPORTEN! EM-kampen er vendt fuldstændig på hovedet - og får live-dækning! Samtidig er Arsenals vilde stime slut, mens Højlund-historien må vige pladsen. To store live-begivenheder overtager forsiden - det er store sportsøjeblikke der udspiller sig lige nu!

OG KROATIEN VENDER DET! Fra "kan slet ikke komme i gang" til "kommer tilbage efter chokstart" - det er det, der sker i håndbold! Redaktionen skifter hurtigt gear og følger kampens dramatiske udvikling med live-dækning.

Natten falder på. En 79-årig på hospitalet. Brand på plejecenter. Livet er skrøbeligt. Samtidig Kroatien, der ikke kan komme i gang. Bergholt meldt klar til Tyskland-brag. Sport og tragedie side om side på skærmen. Live-tags forsvinder stille. Ellemann og politikeren har mistet deres øjeblikkets vægt. Nyhedsstrømmen skyller videre.

Klokken tikker mod aftenens afgørelse. Island-triumfen over Sverige forsvinder ind i sportens korte hukommelse. Nu gælder kun det, der sker lige nu. Live. Det evige nu i håndboldkampen.

OG DER KOMMER LIVE-DÆKNING! En Højlund-konkurrent gør comeback - og TV2 følger det tæt med direkte opdateringer. Damsgaard-historien fra Brentford ryger ud, men den danske landsholdsspids får fuld opmærksomhed i sin kamp om pladsen!

"OG DER ER BREAKING-NYHEDER! Svenska kändisar og sexkøb, det er da en skandale-nyhed i bedste sendetid! Redaktionen tager fat på de rigtige historier her - det er saftige detaljer, høj underholdningsværdi, præcis hvad vi vil have! Til gengæld, så forsvinder en tidligere OL-deltager anholdt af FBI og Blachman-sagen. Slut med de tunge, alvorlige nyheder - det er jo underholdning, vi er på udkig efter! Redaktionen skruer helt rigtigt op for drama og kendte navne her. Fantastisk træk!"

Ny duo trækker sig fra MGP i Norge er forsvundet fra forsiden. Redaktionen har truffet deres valg.

Live-dækning er i gang! Politikreds med opfordring – overvej hjemmearbejde får fuld opmærksomhed. Dette følger vi tæt.

NYE HISTORIER! Trump inviteret til Rusland er lige landet på forsiden. Der sker ting derinde i redaktionen!

Live-dækning er i gang! Ny jobbørs åbnet for én befolkningsgruppe får fuld opmærksomhed. Dette følger vi tæt.

OG BREAKING-TAGGET ER PÅ! Mindst fem mennesker døde af ekstrem kulde i New York - dette er stort, mine damer og herrer!

NYE HISTORIER! Mindst fem personer døde af ekstrem kulde i New York er lige landet på forsiden. Der sker ting derinde i redaktionen!

Sjældent syn på vestjysk strand er forsvundet fra forsiden. Redaktionen har truffet deres valg.

OG BREAKING-TAGGET ER PÅ! Da han læste op til eksamen, blev han ramt af en livsfarlig hovedpine - dette er stort, mine damer og herrer!

Live-dækning er i gang! Danskere og amerikaner går sammen om at lave fredssang får fuld opmærksomhed. Dette følger vi tæt.

NYE HISTORIER! Har dit barn spørgsmål om Grønland? er lige landet på forsiden. Der sker ting derinde i redaktionen!

NYE HISTORIER! Beredskabet forbereder sig er lige landet på forsiden. Der sker ting derinde i redaktionen!

Live-dækning er i gang! Trump inviteret til Rusland får fuld opmærksomhed. Dette følger vi tæt.

NYE HISTORIER! 17-årig dansker slår verdensrekord på knap et døgn er lige landet på forsiden. Der sker ting derinde i redaktionen!

NYE HISTORIER! Ungarn dummer sig – nu skal det afgøres er lige landet på forsiden. Der sker ting derinde i redaktionen!

Brandfolk tør ikke gå ind – kæmper med meterhøje flammer er forsvundet fra forsiden. Redaktionen har truffet deres valg.

Live-dækning er i gang! Nerverne viser sig i vigtig kamp får fuld opmærksomhed. Dette følger vi tæt.

Live-dækning er i gang! Brandfolk kæmper mod voldsom husbrand får fuld opmærksomhed. Dette følger vi tæt.

Endnu en tæt EM-kamp – målene vælter ind er forsvundet fra forsiden. Redaktionen har truffet deres valg.

NYE HISTORIER! Damsgaard skiftet ud med skade er lige landet på forsiden. Der sker ting derinde i redaktionen!

Flere tog aflyst er forsvundet fra forsiden. Redaktionen har truffet deres valg.

Stort skiløb aflyst efter dødsfald er forsvundet fra forsiden. Redaktionen har truffet deres valg.

Omskiftelig nyhedsstrøm. Ét sekund Minneapolis, næste sekund hesten i kajakken. Livets mange nuancer, fanger redaktionen. Minutiøs kontrol med urgency, breaking, live. Tilfældighed og foranderlighed danner rytme - en poetisk dans.

"OG DER ER GANG I DET PÅ TV2.DK! Vi får en masse action lige her - kajakroere møder en hest, togene bliver aflyst, og Neestrup er pludselig på vej til et stort job! Det er breaking news over det hele. Men vent, hvad sker der? De har fjernet historien om den dræbte mand i Minneapolis - det kan da ikke være rigtigt, det må være en fejl! Til gengæld får vi Grønland, Trump og Frankrig-Portugal. Perfekt blanding af det vigtige og det mere underholdende. Redaktionen er i fuld gang, min ven!"

Live-dækning er i gang! Kajakroer stødte på hest under rotur får fuld opmærksomhed. Dette følger vi tæt.

Vi observerer. Danmark får perfekt start på EM-brag. Breaking. Live. Elementerne er til stede.

NYE HISTORIER! Danmark får perfekt start på EM-brag er lige landet på forsiden. Der sker ting derinde i redaktionen!